Tip     Print     RSS     Del    

Ekspert: Atombombe udgør ingen fare

Af  DIANA EBBA Ø.B. PEDERSEN

Offentliggjort 11.11.08  kl. 21:03 

Den formodede atombombe på bunden af Thulefjord udgør »ikke nogen fare,« siger ekspert.

En amerikansk B52- bomber fotograferet på Thulebasen i 1968 kort efter flystyrtet. Foto: AP

Fakta om atombomben:

• Atombomben blev opfundet af Leó Szilárd, der ansøgte om patent d. 4. juli 1934. Bomben blev udviklet i USA under 2. verdenskrig i et gigantisk projekt med kodenavnet Manhattan-projektet under ledelse af fysikeren J. Robert Oppenheimer og testet ved en prøvesprængning (Trinitytesten) d. 16. juli 1945 i Jornada del Muerto ørkenen i New Mexico.
• I en atombombe spaltes uran (eller plutonium) til lettere kerner og neutroner, der medvirker ved spaltningen af nye kerner osv. i en kædereaktion under frigivelse af store energimængder. For at kædereaktionen kan løbe løbsk og udvikle sig til en eksplosion, skal enten massen eller tætheden af fissionsmaterialet være større end en vis kritisk værdi. Atombomben kan derfor konstrueres efter to forskellige principper. I det ene tilfælde sammenføjes to klumper uran, hvorved massen bliver overkritisk. I det andet tilfælde sammenpresses en klump uran, hvorved tætheden bliver overkritisk.
• Ved angivelsen af en atombombes sprængkraft sættes den frisatte energi i relation til brændværdien af det kemiske sprængstof trinitrotoluen (TNT). Sprængkraften af en atombombe ækvivalerer eller svarer typisk til 5-50 kiloton TNT. Den største konventionelle bombe, der er konstrueret, har en sprængkraft af størrelsesorden 10 ton TNT, hvilket betyder, at atombomben er cirka tusind gange mere slagkraftig end noget våben, verden hidtil havde kendt.
• Ved sprængning af atombomber i atmosfæren, slippes adskillige radioaktive stoffer ud i atmosfæren. Disse radioaktive stoffer spredes og falder senere til jorden som radioaktivt nedfald, hvilket skaber store sundhedsmæssige problemer.

Relaterede artikler

Grønlandsk a-bombe er en skrøne

Frygt for plutoniumskader undersøges

Flystyrt ved Thule i 1968 undersøges igen

Se alle >>

Det er Sven Poul Nielsen, der er strålingsekspert og leder af Forskningsprogram om Radiologi ved Risø ”Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi”, der står bag udtalelsen:

”Vi ved jo rent faktisk ikke, om den ligger der og om denne diskussion dermed er relevant, ” siger han til jp.dk og fortsætter:

”Men hvis den er der, og den ligger på havbunden, så anser jeg det ikke for nogen større miljømæssig trussel.«

På bunden siden 1968

Oplysningerne om en eventuel atombombe, der skulle ligge ved Thulebasen i nordøst Grønland, kommer efter, at BBC News er kommet i besiddelse af hemmeligholdte dokumenter.

De beretter om et flystyrt tilbage i 1968, hvor et B-52 bombefly, der indeholdt fire atombomber, styrtede ned ved Thulebasen.

Oprydningen efter styrtet skulle have efterladt en atombombe på bunden af Thulefjord, hvilket efter sigende er blevet hemmeligholdt af det amerikanske militær.

”Bomben ligger jo formentlig bare på havbunden og udgør dermed ingen fare. Desuden udsender plutonium, som er det stof, bomben er lavet af, ikke stråling,” fortæller eksperten og forklarer, at amerikanerne kort efter flyulykken sendte en undervandsbåd af sted til Thulefjord for at finde atombomben – men det lykkedes dem ikke.

Kan ikke springe i luften

Eksperten afviser desuden, at der er eksplosionsfare forbundet med en eventuel bombe:

”Selvfølge er det ikke en rar tanke, at der måske ligger en atombombe et sted. Men den var jo ikke armeret, da flyet styrtede, så der er ikke nogen risiko for, at den skulle kunne eksplodere," siger han og fortsætter:

"Desuden har den jo ligget der i 40 år – det minimerer risikoen endnu mere.”

Lykkes det på et tidspunkt at finde bomben, vil den kunne bruges til fornuftige formål, mener Sven Poul Nielsen.

"Jeg kan forestille mig, at amerikanerne for det første skal tage bomben tilbage igen. Derudover vil de nok kunne bruge den i et atomkraftværk, hvor den vil blive brugt som energi."

Øvrige bomber har efterladt forurening

Ved flystyrtet sprang de øvrige atombomber i luften, hvilket har efterladt plutoniumforurening på havbunden.

Derfor har en del forskere siden 1968 udforsket eventuel overførsel til dyr og planter i havmiljøet, men uden faretruende resultater:

"På en tidligere ekspedition fandt man en musling, der havde fået en radioaktiv partikel ind i sig. Det har ingen betydning, og den vil ikke påvirke dens livsforløb. Den har hverken haft betydning for sundhed eller sygdom," siger Sven Poul Nielsen.

Konstante bombeflyvninger

Det var i forbindelse med Den Kolde Krig, at USA vurderede, at hvis Sovjetunionen ville indlede en atomkrig, så ville landet angribe Thulebasen som det første.

Det ville nemlig gøre det sværere for USA at følge med i, hvad Sovjetunionen foretog sig.

Derfor tog USA i 1960 et initiativ, der indebar, at de konstant havde B52-bombebly i luften over Thule-basen.

Ideen var, at bombeflyene med det samme ville opdage, hvis Thule-basen blev angrebet, og at de således hurtigt var klar til et hævntogt mod Moskva.

Et hævntogt, der indebar, at atombomber skulle smides over Moskva.