Tip     Print     RSS     Del    

Regioner: Hvad må det koste at forlænge et liv?

Offentliggjort 09.12.08 kl. 08:59

Sygehusenes udgifter til medicin er mere end femdoblet siden år 2000. Det får nu Danske Regions formand til at åbne en diskussion om prisen for at forlænge et menneskes liv.

Det er især nye lægemidler til behandling af kræft, gigt og sklerose, der trækker udgifterne i vejret. Foto: Colourbox

Relaterede artikler

Lungekræft: Tre en halv døde danskere for hver finne

Lungekræft: Tre en halv døde danskere for hver finne

Politikere: Livet kan ikke gøres op i penge

Se alle >>

Opinion

Ordet er dit: Er det i orden at spare på den dyre medicin?

»Det er ikke realistisk at tro, at vi kan blive ved med at betale for al ny medicin, der bliver udviklet. Vi skal nok gøre, hvad vi kan for at bruge pengene bedst muligt, men vi bliver nødt til at prioritere og erkende, at noget vil vi ikke have råd til«, siger formand Bent Hansen (S) til Politiken.

Det er især nye lægemidler til behandling af kræft, gigt og sklerose, der trækker udgifterne i vejret. I år betaler sygehusene 2 milliarder kroner for medicin til disse patienter. De samlede udgifter runder 5 milliarder kroner og forventes at nå knap 7 milliarder kroner i 2009.

Udgifterne udgør 10 procent af de samlede udgifter i sundhedssystemet.

Forklaringen er dels, at der udvikles mange nye og dyre præparater, dels at patienterne kan holdes i live stadig længere og derfor skal have mere medicin.

Et eksempel på de dyre medikamenter er Avistin, der er på vej til at blive anbefalet som standardbehandling af lungekræft. Medicinen kan i nogle tilfælde forlænge patientens liv, men prisen er også meget høj: Et vundet leveår med Avistin opgøres til 852.000 kroner per patient, skriver Politiken.

»Det er ikke populært at sætte økonomi og sundhed sammen på den måde, men alternativet er, at prioriteringen kommer til at ske i det skjulte på afdelingerne«, siger Bent Hansen til Politiken.

Samfundet skal have råd til alle

Kræftens Bekæmpelse mener derimod slet ikke, at ordet 'prioritering' hører hjemme i debatten om medicin til dødssyge mennesker.

»Medicin kan ikke blive for dyr. Konsekvensen af det vil nemlig være, at vi beder lægen sige til patienten, at der ikke er råd til behandling. Det er etisk uforsvarligt. Og samfundets økonomi skal kunne klare udgifterne til medicin«, siger formand for Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen til Politiken.

Men Sundhedsstyrelsen inddrager prisen, når ny medicin vurderes. Styrelsen har nedsat Udvalget til Vurdering af Kræftlægemidler (UVKL) for at foretage en central og ensartet vurdering af, om nye lægemidler skal gøres til standardmiddel i landets regioner.

»Vi forholder os mest til medicinens virkninger og bivirkninger, men vi ser også på, hvad der er af økonomiske konsekvenser. Vi bliver nødt til at forholde os til den samlede konsekvens af en ny behandling«, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen Lone de Neergaard til Politiken.

Kilde: Politiken