Tip     Print     RSS     Del    

Læger hjælper danske patienter til at dø

Offentliggjort 17.12.08  kl. 07:34 

Flere gange hvert år giver danske læger patienter sovemedicin eller morfin, hvorefter de fjerner respiratoren, og patienten dør.

Indimellem sker det hjemme hos patienten, hvor både de pårørende og familiens præst er til stede. Det drejer sig blandt andet om patienter med muskelsvindsygdommen ALS, som tilkendegiver, at nu er de så dårlige, at de ikke længere ønsker at leve. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Dermed har danske læger mulighed for at hjælpe patienten til at dø, og de danske patienter behøver dermed ikke tage til Schweiz for at få hjælp til at begå selvmord, som en britisk mand med ALS gjorde i den dokumentarudsendelse, DR 1 viste i søndags.

Glade og afklarede patienter

- Jeg er glad for, at vi har nogle andre måder at gøre det på i Danmark, hvor patienterne har mulighed for at vente meget længere med at dø, siger ledende overlæge på Respirationscenter Øst, Michael Laub.

Han har flere gange været hjemme hos patienter og medvirket til at afslutte behandlingen med patientens død til følge efter ønske fra den syge.

- Patienterne er afklarede og lettede og glade for, at de kan komme herfra uden fysisk ubehag, siger Michael Laub, der anslår, at under 10 patienter hvert år bliver "afsluttet" på den måde.

- Tallet er stigende. Dels er der flere med ALS, som kommer i respirator, og dels er patientforeningerne blevet mere opmærksomme på muligheden for at få hjælp til at afslutte livet. Det er et lidt ømtåleligt område, og situationen er ikke direkte beskrevet i loven. Men det fungerer i praksis, siger han.

Ønskede at leve

Hos hans kollega på Respirationscenter Vest i Århus er meldingen den samme. Overlæge Mogens Skadborg siger således:

- Dokumentaren viste, hvorfor vi ikke skal have aktiv dødshjælp. Manden sagde jo udtrykkeligt, at han ønskede at leve, men frygtede den dag, han ikke kunne noget mere selv. Og ingen hjalp ham med at tage ansvar, så han kunne leve uden frygten, siger Mogens Skadborg.

Han vurderer, at manden i udsendelsen måske kunne have fået seks til otte leveår mere, hvor han kunne have læst bøger og lyttet til musik, og det ville være sket i Danmark.

- Patienterne har krav på, at vi stopper behandlingen, når de ikke længere ønsker den, siger Mogens Skadborg.

Uhensigtsmæssig gråzone

Ifølge professor i sundhedsret ved Københavns Universitet Mette Hartlev er der dog tale om en uhensigtsmæssig gråzone, hvor skismaet mellem patientens selvbestemmelse på den ene side og forbuddet mod aktiv dødshjælp på den anden gør, at etikken kan variere fra afdeling til afdeling.

- Hvad med den person, der ligger lam og hjerneskadet på et plejehjem, som så får lungebetændelse. Skal man behandle den eller ej? Og der findes mange forskellige procedurer for, om man skal genoplive syge patienter ved hjertestop eller ej, siger Mette Hartlev.

Hun mener politikerne bør tage stilling til, hvor den yderste grænse går for patientens selvbestemmelse og lægernes handlemuligheder.

- Politikerne bør sikre lægerne nogle klarere retningslinjer. Det kan man godt gøre uden at lave firkantede regler og uden at fratage lægerne det faglige og menneskelige skøn. I praksis er der en modstand mod regler, men det betyder så bare, at personalet agerer efter egen etik, som kan variere fra afdeling til afdeling, siger Mette Hartlev.

Kilde: Kristeligt Dagblad