Tip     Print     RSS     Del    

Forsvarsministeren tavs om ubegrænset aflytning

Af  MORTEN PIHL

Offentliggjort 17.12.08  kl. 22:25 

Er Danmark i undtagelsestilstand? Søren Gade nægter at svare på, om han som led i krigen mod terror har givet Forsvarets Efterretningstjeneste ubegrænsede beføjelser til aflytning.

Danskerne må ikke få at vide, om Danmark på grund af krigen mod terror er i en sådan grad af undtagelsestilstand, at Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, har fået carte blanche til at aflytte al kommunikation i strid med de normale regler.

Forsvarsminister Søren Gade (V) afviser således at svare på et spørgsmål fra SF's it-ordfører, Hanne Agersnap, om forsvarsministeren kan udelukke, at en undtagelsesbestemmelse i forsvarsloven - paragraf 17 - kan bruges i forbindelse med den aktuelle krig mod terror til aflytning uden retskendelse af kommunikation mellem f.eks. danske borgere og folketingsmedlemmer.

Grundloven fastslår, at aflytning kun må ske efter særlig lovhjemmel eller retskendelse, og ifølge paragraf 17 i forsvarsloven kan forsvarsministeren »under krig eller andre ekstraordinære forhold« give FE lov til at aflytte al kommunikation uden nogen form for begrænsninger.

»Oplysninger af den omhandlede karakter giver regeringen, såfremt det måtte være aktuelt, alene til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne,« skriver Søren Gade.

Helt ude i skoven


Medlemmerne af det parlamentariske kontroludvalg med efterretningstjenesterne har tavshedspligt og må således ikke røbe, hvis de har fået eller vil få oplysning om, hvorvidt FE som følge af krigen mod terror frit kan aflytte al kommunikation.

»Det er helt ude i skoven, hvis kampen mod terror betyder, at FE opererer på basis af undtagelsesbestemmelser, og det er dybt utilfredsstillende, at man som medlem af kontroludvalget ikke har mulighed for at råbe op,« siger SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, der tidligere selv har været medlem af kontroludvalget med efterretningstjenesterne.

Ole Stig Andersen, chef for Politiets Efterretningstjeneste, PET, fra 1975 til 1984, skriver i en kronik i avisen i dag, at han går ud fra, at FE overvåger den elektroniske kommunikation over Danmarks grænser, og at det kan være fornuftigt med en sådan masseaflytning, fordi den afskærer potentielle terrorister i Danmark fra kontakt med terrorister i udlandet og således vil være af afgørende betydning i kampen mod terror.

»Hvis jeg har ret, hvorfor må den danske befolkning ikke få det at vide?« spørger Ole Stig Andersen.

Advokat Lars Lindhard, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, mener, at forsvarsministeren må melde klart ud, om kampen mod terror gør det berettiget at bruge forsvarslovens paragraf 17.

Vi skal vide det
»Borgerne har krav på at vide, hvornår vi er i krig, og de almindelige grundlovssikrede rettigheder er sat ud af kraft. Dit udgangspunkt som borger er, at du ikke kan blive aflyttet eller få din bil beslaglagt uden retskendelse. Hvis der så er nogle særlige omstændigheder, som gør, at de almindelige regler sættes ud af kraft, så skal vi naturligvis have det at vide,« siger Lars Lindhard.

Han mener ikke nødvendigvis, at forsvarsministeren skal sige, at FE rent faktisk arbejder efter undtagelsesbestemmelserne, men at han klart må melde ud, om krigen mod terror kan begrunde brugen af undtagelsesbestemmelsen.

»Så ved man, hvad man har at rette sig efter,« siger Lars Lindhard.

SF's medlem af Folketingets kontroludvalg med efterretningstjenesterne, Anne Baastrup, vil ikke svare på, om hun vil tage spørgsmålet op i udvalget. Hun henviser til sin tavshedspligt.

FE, hvis virksomhed er rettet mod udlandet, kan ifølge loven videregive sine informationer til PET, der skal have en retskendelse for at kunne aflytte.