Præst Torben Poulsen fra Tullebølle fra Langeland er én af de præster, som ønsker adskillelse af kirke og stat. Foto: Carsten Andreasen
Offentliggjort 23.12.08 kl. 22:30
Præsternes frihedstrang er udtryk for utilfredshed med politisk indblanding, mener lektor.
På en række danske præstegårde er tanken om at adskille stat og kirke ikke utænkelig.
I en rundspørge, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget, svarer knap 20 pct. af 500 præster, at adskillelsen bør finde sted.
Det overrasker lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet Hans Raun Iversen:
»Det ville man ikke have set for 10 år siden, og det er udtryk for en begyndende erkendelse blandt landets præster af, at vi bevæger os mod en adskillelse af stat og kirke,« mener han.
Trætte af arbejdsopgaver
Hans Raun Iversen vurderer, at præsternes frihedstrang er udtryk for utilfredshed med politikernes indblanding i deres arbejde, senest i forbindelse med den nye salmebog, mens lektor på præsteuddannelsen i København Anita Hansen Engdahl blandt andet peger på, at nogle præster er trætte af arbejdsopgaver som registrering af nyfødte, som de kunne slippe for ved at adskille stat og kirke.
Formanden for Den Danske Præsteforening, Per Bucholdt Andreasen, der i mange år har været præst i Viborg, kalder forholdet mellem staten og kirken for et fornuftsægteskab, som begge parter nyder godt af:
»Kirken sikrer tradition og sammenhængskraft i samfundet og tilbyder en identitet til mange mennesker, mens staten bl.a. sikrer forkyndelsesfriheden i kirken,« siger han.
Fare for fundamentalisme
Med en adskillelse følger ifølge præsteformanden en risiko for, at folkekirken splittes op i forskellige frikirker med fare for sekterisk kirkedannelse og fundamentalisme.
»Fordelen ved den nuværende folkekirkeordning er bl.a., at det sikrer et vidt forgrenet net af kirker også i tyndt befolkede egne, hvilket vil blive svært at opretholde, hvis kirken blev splittet op,« siger Per Bucholdt Andreasen.
Annonce:
Annonce:
Annonce: