Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Gert Petersen på talerstolen under et SF- landsmøde. Arkivfoto: Christen Hansen, Polfoto.


Tip     Print     RSS     Del    

SF's store rorgænger er død

Af  AXEL PIHL-ANDERSEN

Offentliggjort 01.01.09  kl. 12:10  - opdateret kl. 20:21

Gert Petersen, tidligere formand for SF, døde natten til torsdag 81 år gammel. Han var formand for SF fra 1974 til 1991.

Gert Petersen er død, 81 år gammel.Arkivfoto: Carsten Andreasen

Både lunger og nyrer skrantede, men hovedet var klart til det sidste, lyder det fra folk, der besøgte Gert Petersen få dage før hans død nytårsnat.

Symptomatisk for SF's tidligere formand fulgte han også med i politik til det sidste - ikke mindst udenrigspolitik - og spurgte bl.a. til Israels bombardementer af Gaza.

Manden med gedebukkeskægget, selerne, topmaven og det tilbagestrøgne hår har haft stor betydning ikke kun for SF, men for hele den danske venstrefløj.

I sit lange politiske liv har Gert Petersen konstant blandet sig i debatter på både højre og venstre side af partiet.

Som formand for SF fra 1974 til 1991 blev han kaldt ”den store rorgænger” inspireret af kinesernes tilbedelse af formand Mao, og det var i høj grad ham, der trods et væld af interne politiske uenigheder og slagsmål i partiet fik defineret folkesocialismen og etableret SF som et vigtigt parti i dansk politik, hvor man på den ene side skulle afgrænse sig til socialdemokraterne og på den anden side til DKP og den øvrige venstrefløj.

Selv om han kunne virke konfrontatorisk og var både skarp og temperamentsfuld i de politiske debatter, var han internt i SF kendt for sin evne til at forhandle og også selv lade sig overbevise af gode argumenter.

Politisk fejltrin
Han blev født i Nykøbing Falster som søn af en fabriksarbejderske, men voksede op hos bedsteforældrene. Allerede som helt ung var Gert Petersen politisk interesseret og begik som 13-årig et politisk fejltrin, der senere voldte ham en del besvær: han meldte sig ind i en nazistisk ungdomsorganisation, og problemerne blev ikke mindre af, at han i første gang benægtede det, da den kontroversielle forfatter Erik Haaest afslørede medlemskabet i 1977.

Senere erkendte han dog den fejlagtige kurs, der allerede blev rettet op under krigen, da han i stedet gik ind i modstandsbevægelsen, blev arresteret af tyskerne og endte i Frøslev-lejren.

Efter studentereksamen i 1945 fra Nykøbing F.'s katedralskole ville Gert Petersen studere historie, men meldte sig samtidig ind i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, og de politiske aktiviteter fortrængte hurtigt historiestudierne.

I 1953 blev han medredaktør af det venstreorienterede tidsskrift, Dialog, og han sluttede sig hurtigt til den strømning, der med stigende skepsis iagttog kommunismens udvikling under ledelse af Sovjetunionen.

Da Aksel Larsen i 1958 endeligt brød med DKP og Sovjetunionens fortolkning af socialisme og stiftede Socialistisk Folkeparti, fulgte Gert Petersen med.

32 år i Folketinget
Han kom i partiets hovedbestyrelse i 1961 og redigerede bl.a. SF-bladet 1962-1967. I 1966 blev han valgt ind i Folketinget, hvor han fortsatte de næste 32 år.

Da venstresocialisterne i 1967 brød med SF og oprettede deres eget parti, blev han i partiet og blev i 1974 valgt til formand.

Gert Petersen udviklede sig til en af Folketingets bedste talere, som var en mester i at blande social indignation og sarkasme i sine indlæg. Hans styrke var de overordnede politiske temaer og udenrigspolitikken, mens det mere detaljerede parlamentariske arbejde blev overladt til andre.

Hans altid afslappede forhold til tøj- og hårmode blev anledningen til et af de mere humoristiske SF-initiativer, da en kreds af partifæller dannede ”Foreningen til Gert Petersens forskønnelse”.

Foreningen kom dog ikke rigtig igennem med sit formål - SF-rorgængeren laver man ikke sådan om på.

Da han i 1991 trak sig tilbage som partiformand og senere i 1998 forlod Folketinget, var det ikke for at lægge det politiske arbejde bag sig.

Tværtimod udfoldede han sig som skrivende politiker med en række bøger og var samtidig en flittig deltager i samfundsdebatten.


Annonce







Indland

Venstre fik besøg af historisk fjende

Fagbossen Harald Børsting deltog torsdag i Venstres gruppemøde. Læs artikel

Udland

Al Qaida-chef dræbt af USA-drone

Badr Mansoor var ansvarlig for en række blodige angreb på amerikanske styrker i Pakistan. Læs artikel

Sport

Dansk Ajax-talent tævede Barcelona

Fodboldtalentet Viktor Fischer scorede to mål, da Ajax' ungdomshold slog FC Barcelona. Læs artikel

Aarhus

Kæmpefærge støjer mindre

Seajet-færgerne brummer mest - men fra foråret kommer de ikke til at sejle på Aarhus-ruten længere. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Genterapi giver blinde ny chance

Tre amerikanske kvinder, som blev født blinde, har fået forbedret syn med genterapi. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


Annonce:

Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Hjemløs: Sådan overlever jeg 15 minusgrader
Der venter landets hjemløse nogle kolde nætter.
Dansk darling er blevet stor
Se hvor stor den danske isbjørn Siku er blevet. Den er nu 66 dage.
10 cm sne i Kolding
Sneen daler ned over Kolding. Det viser denne læservideo.
Ecco gav 250.000 kr. væk
Den danske skoproducent afholdt stort award-show med Kronprinsessen og Ole Henriksen.
Aktivister chokerede ved modeugen
Aktivister smed tøjet og smurte sig ind i blod for at vise deres modstand mod pelsdyravl.
BOOM! Se siloen i Assens vælte
Trods problemer faldt også den anden silo i Assens med et brag.

Annonce:


Løvemor revet til blods af sekslinger
Lige før årsskiftet blev der født hele seks løveunger i Givskud Zoo. Men det har været hårdt for moderen.
Sjælden sygdom blev afsløret i Bilka
I køen til kassen fik lille Maggie pludselig sin længe ventede diagnose.
Knuder afslørede sjælden sygdom
I fem år opfattede ingen Fridas sjældne sygdom, indtil forældrene opdagede et par knuder.
Den lille prinsesse mødte danskerne
Fredag formiddag viste prins Joachim og prinsesse Marie for første gang deres nyfødte.
Nu skal frigivne gidsler have ro
Poul Hagen Thisted og Jessica Buchanan er snart sammen med deres familier igen.
Motionsmyter er ren nonsens
Motionsekspert afliver fire udbredte myter om træning og sundhed.

Annonce:

Ferie






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/