Offentliggjort 05.01.09 kl. 20:52
Rådet for Etniske Minoriteter frygter, at situationen i Gaza kan være med til at skabe frustrationer og polarisering herhjemme og opfordrer til, at der bliver afholdt informationsmøder rundt omkring i landet.
Areal - Gaza: 360 km2.
Indbyggertal - 1,44 mio.
Sprog - Arabisk
Religion - Muslimer ca. 98,7%, kristne ca. 1,3%
Økonomi (Gaza og Vestbredden)
- BNI pr. capita 1.163 USD (2006)
- Udenlandsk bistand pr. capita 347 USD pr. indbygger pr. år (2006)
- Valuta - Israelske Shekel (NIS)
Regering:
- Statsoverhoved Mahmoud Abbas (Abu Mazen)
- Regeringsleder Salam Fayyed
- Udenrigsminister Salam Fayyed
- Finansminister Salam Fayyad
- Formand for PLO Mahmoud Abbas (Abu Mazen)
Kilde: Udenrigsministeriet
Opfordringen kommer i kølvandet på skudepisoden onsdag i sidste uge i Rosengårdcentret i Odense. Her skød og sårede en 27-årig mand med palæstinensiske rødder to 26-årige israelske mænd, der solgte hårprodukter fra en stand i centret.
- Skal radikalisering forebygges herhjemme, er det centralt at udrydde alle fejlinformationer og vrangforestillinger om Danmarks udenrigspolitik. Jeg vil opfordre regeringen til allerede nu at tage kontakt til relevante foreninger og afholde informationsmøder rundt i landet for at sikre, at situationen i Gaza ikke får flere uheldige afstikkere herhjemme, udtaler rådets formand Muhsin Türkyilmaz.
Samtidig opfordrer rådet Folketingets partier til at stå sammen om budskabet om omgående stop for kampene i Gaza.
- Både den svenske og den norske regering har taget afstand til invasionen af Gaza, og Rådet for Etniske Minoriteter mener, at det vil være et stærkt signal, hvis også det danske folketing bredt kan enes om et fælles budskab om fred og dialog.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: