En meningsmåling viser, at 53 pct. af befolkningen mener, at den offentlige service er blevet dårligere siden 2001. Tegning: Rasmus Sand Høyer
Offentliggjort 25.01.09 kl. 09:55
Selv om regeringen har brugt 47 mia. kr. ekstra til offentlig service siden 2001, når pengene ikke frem til borgeren, siger KL og regionerne.
Paradoks: Selv om regeringen siden 2001 har brugt 47 mia. kr. mere i offentligt forbrug i faste priser, siger over halvdelen af danskerne, at den offentlige service er blevet dårligere.
Morgenavisen Jyllands-Posten og jp.dk sætter fokus på den danske velfærd.
De mange ekstra milliarder, som VK-regeringen har tilført den danske velfærd, er ikke kommet den almindelige dansker til gode i form af bedre børnepasning, folkeskole og ældrepleje.
Pengene er i stor udstrækning gået til de svageste grupper som udsatte børn og unge, fysisk og psykisk handicappede og kræftpatienter samt til administration, lyder det fra kommunernes formand, borgmester Erik Fabrin (V) og regionernes formand, Bent Hansen (S).
»Man kan sige, at det normale giver til det specielle,« siger Erik Fabrin.
KL-formanden sætter dermed fokus på det, der kan betegnes som det danske paradoks: Regeringen har siden 2001 øget det offentlige forbrug med 47 mia. kr. i faste priser.
Alligevel er danskerne utilfredse.
En meningsmåling viser, at 53 pct. af befolkningen mener, at den offentlige service er blevet dårligere siden 2001.
Også sygehusene har fået en del af de ekstra penge, men det gavner heller ikke patienterne på de medicinske afdelinger, typisk ældre mennesker, siger den politisk ansvarlige for sygehuse, regionsformand Bent Hansen:
»Hvis vi ser bort fra en stor stigning i antallet af ambulante operationer, er pengene først og fremmest gået til det specielle i form af ny medicin og kræftbehandling, der har fået et stort løft. Til gengæld er der sparet på de tunge opgaver på de medicinske afdelinger, der har fået det værre.«
Læs også: Hvem skal nu betale?
Annonce:
Annonce:
Annonce: