Tip     Print     RSS     Del    

Forældre: Pil ikke ved specialundervisningen

Af  AXEL PIHL-ANDERSEN|ORLA BORG

Offentliggjort 27.01.09  kl. 12:38 

Samlet via en Facebook-side gik 800 forældre i aftes i en usædvanlig protest for at beskytte børn med adfærds- og indlæringsvanskeligheder mod besparelser.

Kampen om, hvordan pengene til landets skolebørn skal bruges, kom mandag aften til syne på en ny og usædvanlig måde, der kan vise sig at blive en forløber for, hvad der er vente i landets kommuner.

Omkring 800 forældre demonstrerede i Gladsaxe mod kommunens planer om at spare på den voksende post af udgifter til børn med specielle behov. Kommunen har i 2008 oplevet, at budgettet er overskredet med 40 mio. kroner til børn i specialundervisning, familiestøtte, anbringelser mv.

Ekstra penge eller en nedskæring?

Derfor har kommunens børn- og undervisngsudvalg besluttet sig for kun at acceptere 20 mio. i ekstra penge til området. Det anser kommunen for en ekstra bevilling, men forældrene ser det som en nedskæring.

Kommunen vil blandt andet nedlægge nogle af de specialklasser, som børn med særlige adfærds- eller indlæringsvanskeligheder som eksempelvis ADHD og autisme i dag går i. I stedet skal børnene overflyttes til normalklasser i kommunens folkeskoler. Desuden skal der på den enkelte skole spares på den støtte og specialundervisning, der er normen i dag.

Far: Vi er nødt til at protestere

Men via en Facebook-side med navnet ”Imod nedskæringer til børn med specielle behov” og med 3.000 medlemmer på landsplan, blev der rejst protester mod planerne, og det førte til demonstrationen mandag aften.

En af deltagerne i demonstrationen, Anders Dinsen, er selv far til to drenge, Axel i 3. klasse og Jens i 1. klasse, som begge har diagnosen ADHD, og som begge modtager støttetimer i en normalklasse. Han frygter for drengenes trivsel, hvis der bliver skåret i specialstøtten til dem, og han advarer mod at sende børnene fra specialklasserne ind i normalklasserne.

»Der er grænser for, hvor mange børn med det ene eller det andet specielle behov, der kan rummes i en almindelig klasse i folkeskolen. Nogle af børnene har brug for langt mere hjælp, end der kan gives der. Og når man vil skære ned på antallet af specialklasser, er vi nødt til at protestere,« siger Anders Dinsen, der også er næstformand i skolebestyrelsen på Stengård Skole i Bagsværd.

Børn- og ungeudvalg reagerer

Under demonstrationen kom formanden for kommunens børn- og ungeudvalg, Trine Græse (S), til forældrene og fortalte, at udvalget i et vist omfang ville komme forældrene i møde. Eksempelvis havde udvalget på mødet besluttet, at de børn, der allerede nu går i specialklasser, ikke vil blive taget ud af dem for at blive sendt ind i normalklasserne.

»Men vi er bare nødt til at gøre noget ved økonomien, for der er sket en serviceglidning i retning af, at flere og flere børn får bevilget specialundervisning. Eksempelvis var der for tre år siden kun 30 børn, der fik en såkaldt enkeltintegrereret særbevilling, der typisk består af en støttelærer i klassen i 12 timer. Nu er det 99 børn, der får det,« siger Trine Græse.

Opgør over hele landet

Demonstrationen i Gladsaxe er et udtryk for det opgør, der netop nu foregår i skoler over hele landet. Udgifterne til børn med specielle behov stiger og stiger, og der er i perioden fra 2000 til 2008 tilført denne gruppe 9,2 pct. ekstra i faste priser pr. elev, mens børnene i normalklasserne kun har fået tilført 0,7 pct. ekstra.

Derfor vil kommunerne - hvis udgifter til børn og unge med særlige behov efterhånden tegner sig for en femtedel af kommunernes budgetter - i stigende grad gå efter at spare på specialtilbuddene. Det ventes i kommunerne at føre til opgør mellem forældregrupper og politikere, når der således bliver kamp om, hvad pengene skal gå til.