Offentliggjort 08.02.09 kl. 23:36
Skønsang: Hvad er egentlig moderne?
Var til relaxed cocktailparty på Restaurant Nimb i torsdags.
I anledning af Copenhagen Fashion Week inviterede folkene bag modemagasinet ”Dansk” til kalas på den foruroligende smukke restaurant over for Hovedbanegården, og jeg ringede allerede onsdag eftermiddag til Uffe Buchardt for at plage billetter - for Sia Furler skulle synge, og jeg er så edderglad for at høre Sia Furler synge, at jeg seriøst ville overveje at tatovere udvalgte passager fra hendes sange forskellige steder på min lille krop, hvis jeg troede, det ville hjælpe noget i Det Store Billede.
Når Sia synger, falder sneen ikke bare ned fra himlen. Så falder hvert eneste snefnug ned og lander på lige præcis den plads, hvor det er meningen, det skulle lande, som om det gjorde det for hendes skyld - der er blot nogle ganske få fænomener i denne her verden, som får alt andet til at glide i hak, og den australske sangerinde Sia Furler tilhører denne uhyre eksklusive bande: De Så Godt Som Perfekte Væsener I Dette Univers.
*
Så jeg plagede. Nej, hvor jeg plagede, og jeg havde masser af andre planer klar, hvis plageriet skulle vise sig at være forgæves, men det var slet ikke nødvendigt, for det var Uffe Buchardts assistent Martin, som tog telefonen, og han sendte straks en invitation, blot fordi han var venlig, og bagefter sad jeg i stolen i min stue og hyperventilerede kun en lille smule, mens jeg stirrede på min telefon og mærkede verden glide mod hakket.
Og dagen efter på Nimb var jeg så tidligt på den, at jeg kom før Erik Brandt, og det svarer lidt til at slå en prut på toppen af Rundetårn og så løbe så hurtigt ned, at man når at se numsehullet lukke sig deroppe. I overført betydning, forstås. Og der var slet ikke åbent endnu - på Nimb altså - og champagnedrengen måtte ikke dele sin champagne ud endnu, og kokkene måtte ikke servere deres østers fra Løgismose endnu, og alle poserne med gratis undertøj og manchetknapper fra Sand stod på lange, sorte rækker og måtte overhovedet ikke hamstres endnu, men jeg var ligeglad, for sangerinden Sia Furler var inde bag fløjdørene et sted, og lige om lidt ville hun synge fire sange og få alting til at blive godt igen.
*
Og tro mig, jeg havde virkelig brug for det hakfald. Jeg skal spare Dem for de allermest jamrende detaljer, men det har ikke været det mest florlette år. Vi kan jo kalde det ”Den Eksistensielle Finanskrise” eller noget, selv om jeg godt nok ingen aktier har, og min pensionsordning gik ligesom i stå på 18.000 kr. Alt i alt. Med lidt held kan jeg se frem til 180 kr. brutto om måneden, når jeg daler ned i gyngestolen på verandaen, og så skal der festes igennem.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce:
Annonce: