Arkivfoto: Martin Lehmann/Polfoto
Offentliggjort 22.06.09 kl. 17:58
Afviste asylansøgere, der bryder loven, klarer sig bedst. Sådan lyder en af konklusionerne på en omfattende rapport om forholdene for afviste asylansøgere.
Sort arbejde eller en bolig uden for asylcentrene.
Afviste asylansøgere, som bryder reglerne, trives bedst, viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der fremlægges i dag.
"De afviste asylansøgere, der klarer sig bedst sundheds- og trivselsmæssigt, (...) finder en række pragmatiske løsninger og udveje, der ikke altid er indenfor lovens rammer," hedder det i rapporten.
Udredningen bygger på omfattende materiale fra udvalgte sagsakter, vagtbøger på asylcentrene, statistisk materiale og andre undersøgelser.
Derudover har forskerne lavet interviews med ca. en femtedel af alle afviste asylansøgere, Dansk Røde Kors-personale, Rigspolitiet, frivillige organisationer og myndigheder.
Et af de lovbrud, rapporten især peger på, er ulovligt arbejde. Asylansøgere må nemlig ikke arbejde i Danmark, men ifølge rapporten overtræder "mange af de afviste asylansøgere" den regel for at kunne klare sig bedre.
“Jeg har arbejdet på en kyllingefarm, på restaurant og delt reklamer ud. Jeg har også arbejdet på en café, på et diskotek og med rengøring. Jeg har fået mellem 200 og 300 pr. dag, men man skal også betale transport. Pengene er bare til at klare sig for. Jeg har ikke kunnet spare op,” fortæller en af de afviste asylansøgere, S, i rapporten.
Selvom de aylansøgere, der klarer sig bedst "er dem, der er aktive og ikke reagerer passivt på de foranstaltninger, de er underlagt," er sort arbejde langt fra den direkte vej til lykken for asylansøgerne.
Institut for menneskerettigheder påpeger, at det sorte arbejde er uden hverken sikkerhed eller klagemulighed. Arbejdsdagen er ofte lang og hård og lønnen kan være helt nede på 15 kroner i timen.
En anden måde, hvorpå reglerne brydes i forsøget på at få et bedre liv, er ved at flytte uden for asylcentrene.
"Flere udvisningsdømte opholder sig på trods af opholdspligten ikke hele tiden på centeret, fordi de ønsker at opholde sig så meget sammen med familien som muligt, så længe de fortsat er i Danmark," hedder det i rapporten.
Afviste asylansøgere er også tvunget til at opholde sig i et såkaldt udrejsecenter - i øjeblikket enten Center Avnstrup eller Center Sandholm
En kvinde ved navn G. fortæller, at hun trodser påbuddet om at bo på asylcenteret for at slippe for at bo i et værelse til fire og dele køkken og bad med andre personer. I stedet opholder hun sig meget af tiden sammen med sin mand, som bor privat.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce:
Annonce: