Tip     Print     RSS     Del    

Indvandrere opgiver statsborgerskab

JACOB HAISLUND RASMUSSEN

Offentliggjort 20.08.09  kl. 07:16 

Væsentligt færre indvandrere går op til indfødsretsprøven. Mange har opgivet at tage prøven, fordi de ikke tror på at de kan bestå.

26-årige Fadi Kassem har boet i Danmark i 19 år og føler sig helt og holdent som dansker. Men på trods af en mellemlang videregående uddannelse og et godt job, dumpede han indfødsretsprøven. Nu gider han ikke forsøge igen. Foto: Ole Lind

Hovedpunkter

• 42 pct. af de indvandrere, som gik til indfødsretsprøven den 17. juni bestod. Det er næsten en fordobling i forhold til den forrige prøve.
• Den store stigning skyldes bl.a., at mange usikre indvandrere opgav prøven, mener sprogcentre.

Relaterede artikler

Kunne du blive dansker? Test dig selv

Stadig flere består indfødsretsprøven

Udlændinge skal betale 3.000 kr. for danskprøve

Se alle >>

Opinion

Ordet er dit: Hvem forbinder du mest med danskhed?

Ordet er dit: Er danskerne tillukkede og selvglade?

Ordet er dit: Er danskerne virkelig så sjove?

Ordet er dit: Hvad er du som dansker mest stolt af?

Ordet er dit: Kan du blive rigtig dansker?

Antallet af indvandrere, som mødte op til indfødsretsprøven, der fandt sted den 17. juni i lokaler landet over, var væsentligt lavere end ved den forrige prøve i december. Helt præcist var der 2.118 færre, der prøvede lykken ved den anden prøve efter kravene blev skærpet sidste efterår.

På sprogcentret Lær Dansk i Århus, som er et af de steder, der afholder prøven, er lederen, Poul Neergaard, ikke i tvivl om forklaringen.

»Jeg er helt sikker på, at flere og flere oplever, at de ikke er en del af målgruppen - at de på forhånd er dømt ude. Det er ved at gå op for folk, hvad der kræves. Så der er flere og flere, der giver op. Vi har haft spørgsmål om, hvorvidt man kan komme og få sine penge igen. Folk har meldt fra, fordi de har fortrudt eller indset, at det ikke er realistisk. Og vi siger oftere og oftere til folk, at de ikke er i målgruppen, at de skal tænke sig om, inden de bruger for mange kræfter og penge på indfødsretsprøven,« siger han.

Tendensen er den samme i København, lyder det fra Randi Frydenlund, som er leder af Sprogcentret København.

»Jeg tror, der er sket en frasortering. Det er mit indtryk, at flere og flere giver op. De tænker, at det er svært, og at de ikke kan klare det. Vi havde en kvinde her, som dumpede forrige gang. Hun havde meldt sig til igen i juni, men kom og bad om at få sine penge tilbage, fordi hun opgav at få dansk statsborgerskab,« siger hun.

Dumpede bliver væk

Ved den forrige prøve i december var der 4.684 deltagere. 3.281 af dem dumpede, viser Integrationsministeriets opgørelse. Ved prøven i juni var der 2.566 deltagere - 715 færre end der dumpede i december.

En af de personer, som dumpede i december er Fadi Kassem, der kom til Danmark fra Libanon for 19 år siden.

Fadi Kassem er 26 år og bor i Århus-forstaden Gellerup. Han har udgivet bogen ”Krigsbarn, Rod og Rollemodel”, sidste år færdiggjorde han sin uddannelse som pædagog og sideløbende med sit arbejde som rådgiver på Socialcenter Vest i Århus er han i færd med at uddanne sig til pilot. Men dansk indfødsret kunne han ikke få. Nu har han besluttet sig for at undvære det rødbedefarvede pas.

»Jeg var meget imod at tage prøven. Jeg har boet i Danmark siden jeg var seks år. Danmark er mit land. Men jeg gjorde det,« fortæller han.

Det er ikke en oplevelse, han ønsker at gentage.

»Jeg følte mig som en andenrangsborger. Når man så dumper, mister man troen på, at det kan lade sig gøre. Jeg bliver ikke mere dansk af at få passet. Det er blevet en politisk kamp, som jeg ikke gider at gå ind i,« lyder det fra Fadi Kassem.

Randi Frydenlund fra Sprogcentret København mener, at der er mange velintegrerede indvandrere, som falder fra.

»Kravene til dansk statsborgerskab er sat rigtig højt. Derfor kommer mange mennesker i klemme. Det kan være mennesker, som har været i landet i mange år, taler et udmærket dansk, klarer sig på arbejdsmarkedet og ikke er kriminelle osv. De er afskåret fra at få dansk statsborgerskab,« siger hun.

Fortsættes...