Vejret i din by
Byggeri








Tip     Print     RSS     Del    

Jyllands-Posten undskylder krænkelse af muslimer

Offentliggjort 30.01.06  kl. 20:30 

Jyllands-Posten undskylder "uafviseligt" at have krænket mange muslimer med sine tegninger af profeten Muhammed.

- De (tegningerne, red.) var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde, skriver Morgenavisen Jyllands-Postens chefredaktør, Carsten Juste, i et brev, som mandag aften blev udsendt på det jordanske nyhedsbureau, Petra.

Af hensyn til den danske ytringsfrihed mener chefredaktøren, at avisen ikke kan give en undskyldning for at have bragt tegningerne.

- Det er en undskyldning af, at vi har krænket de mange muslimer, som reaktionerne tydeligt har vist. Det har været utilsigtet. Vi anede ikke, at det ville vække så megen forargelse og harme i den muslimske verden. Det er det, vi undskylder, siger Carsten Juste til Ritzau.

Jyllands-Postens udmelding er en udbygning af den tilkendegivelse, som avisen tidligere har lagt ud på sin hjemmeside. Her beklagede avisen at have krænket muslimer. Chefredaktør Carsten Juste mener dog, at avisen "principielt" ikke har skiftet holdning til beslutningen om at bringe tegningerne.

- Vi føler, at hvis vi virkelig gik ud og undskyldte, så ville diktaturstater i Mellemøsten bestemme, hvad vi skal bringe i vores avis. Det er naturligvis fuldstændigt uantageligt, siger Carsten Juste.

Chefredaktøren tilføjer, at Jyllands-Posten alene mandag modtog over 9000 e-mails med råd til, hvordan man kunne håndtere den problematiske situation. Der var også adskillige trusler blandt de mange mails.

Den danske tekst i brevet nedenfor

Ærede medborgere i den muslimske verden:

Morgenavisen Jyllands-Posten går ind for demokrati og religionsfrihed og respekterer ethvert menneskes ret til at dyrke sin egen religion. Alvorlige misforståelser omkring nogle tegninger af profeten Muhammed har ført til megen vrede og på det seneste også til boykot af danske varer i muslimske lande.

Tillad mig at rette disse misforståelser.

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte den 30. september i fjor 12 bladtegneres bud på, hvordan profeten Muhammed kunne have set ud. Det skete som led i en aktuel debat om ytringsfrihed, som vi sætter meget højt i Danmark.

De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde. Siden har der i den muslimske verden cirkuleret nogle krænkende tegninger, som aldrig har været bragt i Jyllands-Posten, og som vi aldrig ville have bragt, hvis vi havde fået dem tilbudt. Vi ville have afvist dem med henvisning til, at de krænkede vore etiske grænser. Jyllands-Posten lægger vægt på at holde en høj etisk standard, som bygger på respekt for vore grundlæggende værdier. Derfor er det ekstra beklageligt, at disse tegninger er blevet præsenteret, som om de havde noget med Jyllands-Posten at gøre.

Initiativet med de 12 tegninger er - måske på grund af kulturelt betingede misforståelser - blevet udlagt som en kampagne mod muslimer i Danmark og verden over.

Det må jeg katagorisk tilbagevise. Netop fordi vi går ind for religionsfrihed og respekterer den enkeltes ret til at dyrke sin egen religion ligger det os fjernt at krænke nogen på deres tro.

At det åbenbart alligevel er sket er altså utilsigtet.

Som følge af diskussionen om tegningerne har vi haft møder med repræsentanter for danske muslimer, og disse møder har fundet sted i en positiv og konstruktiv ånd, ligesom vi også på andre måder søger at etablere en givende dialog med de danske muslimer.

Det er Jyllands-Postens ønske, at forskellige befolkningsgrupper skal leve i fred og harmoni med hinanden, og at de diskussioner og uenigheder, som altid vil præge et dynamisk samfund, gennemføres i gensidig respekt.

Derfor har avisen også bragt mange artikler, som beskrev de positive sider af integrationen. Blandt andet i et særtillæg, der hed Bidragerne, og som fortalte om en række muslimer, der har fået succes i Danmark. Tillægget blev belønnet med en pris fra EU-Kommissionen.

Jyllands-Posten tager afstand fra symbolske handlinger, der er egnede til at dæmonisere bestemte nationaliteter, religioner og befolkningsgrupper.

Med venlig hilsen

Carsten Juste

chefredaktør

/ritzau/



Indland

Amatørraketten bliver i Nexø

Rumraketten HEAT-1X-Tycho-Brahe bliver i Nexø Havn efter søndagens mislykkede forsøg på opsendelse. Læs artikel

Udland

Fransk minister havnet i Facebook-klemme

Fransk minister har ændret bryllupsplaner, fordi Facebook-brugere planlagde protestaktion. Læs artikel

Sport

Lys i det danske speedwaymørke

Hold-VM for U/21-kører for første gang på danske hænder. Læs artikel

Århus

Leder: Turistvisioner

Region Midtjylland har en vision om, at omsætningen inden for erhvervsturisme fra 2015 skal øges med 1 mia. kr. årligt. Læs artikel

København

Skøjtehal er lukket efter giftudslip

Et uheld med ammoniak har ført til, at Rødovre Skøjtearena er blevet evakueret for gæster. Læs artikel

Ny viden

Afsides ø gemmer på ukendt Darwin-eksperiment

Botanikere og den britiske flåde skabte en ø med unikt økosystem. Læs artikel

Time Out

Nu går den ikke længere for Sultan

Verdens højeste mand får strålebehandling for ikke at dø af sin vækst. Læs artikel

News in English

England – Argentina in Parken?

Friendly possibly to be played in Denmark in early 2011 England and Argentina are set to meet on February 9 2011, and it seems there is a possibility that the game could be played in Parken stadium in Copenhagen. The...Læs artikel


Annonce:


af Kasper Støvring
01.09.10, 10:48
Når politik omdannes til moral - når man ikke debatterer med sine modstandere,... Læs mere
Danske rastepladser er lossepladser
Folk smider alt fra kødaffald og plæneklippere til byggeaffald og hårde hvidevarer.
130.000 løber DHL-stafet i Fælledparken
I denne uge deltager mere end 130.000 danskere i DHL-stafetten i Fælledparken i København.
Fønsby: Jeg stoler på dommeren
Anni Fønsby gav en kort kommentar om rufferisagen, inden hun gik ind i retten.
Disse hvalpe risikerer aflivning
Efter hundelovens indførsel risikerer bortløbne hunde aflivning efter bare fem dage.
Ulækre kontorfolk koster mia. om året
Tastaturer på arbejdspladser er næsten lige så fyldt med bakterier som virksomhedens toilet.
Se tv-billederne fra pulver-dramaet
Myndighederne tog ingen chancer, da Socialdemokraternes hovedkontor fik et pulverbrev.

Annonce:



Hjort: Vi står godt
Danmark står godt rustet med den nye finanslov, mener finansministeren.
S: Finansministeren er lidt hidsig
Ikke uventet er socialdemokraterne utilfredse med regeringens finanslovsudspil.
DF støtter finansloven
Regeringen skal ikke vente nogle ubehagelige overraskelser fra støttepartiet Dansk Folkeparti.
SF langer ud efter regeringens finanslov
SF er utilfreds med, at regeringen skærer ned på satspuljen, der fordeler penge til svage i samfundet.
Se regeringen præsentere finansloven
Tirsdag fremlagde finansministeren regeringens finanslovsforslag.
Her er det nye Sukkerchok
Simone Cameron, barnebarn af den afdøde sangerinde Etta Cameron, bliver det nye medlem af trioen Sukkerchok.

Annonce:

Ferie






Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere om reglerne.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: jp@jp.dk