
Offentliggjort 30.09.09 kl. 17:31
Det er ikke nogen lægelig opgave at udstede jomfrucertifikater, mener lægerne. Men konsekvenserne ved at sige nej kan være voldsomme for pigerne, advarer en af de berørte kvinder.
Kvinders jomfruelighed er højt værdsat i mange samfund. Faktisk er den så højt værdsat, at en del nydanske kvinder af forskellige årsager opsøger danske praktiserende læger for at få en lægeerklæring på, hvorvidt de er jomfruer. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) mener dog ikke, at lægerne skal gøre det.
- Vi attesterer ting, der er af lægelig karakter. Vi skal ikke attestere alle mulige andre ting, som ikke er af lægefaglig karakter, siger formanden for PLO, Michael Dupont.
Men dem, det drejer sig om, frygter for konsekvenserne, hvis lægerne ikke vil være med.
- Det er svært at sætte ord på, hvor voldsomt jeg forestiller mig, det ville have været, hvis ikke jeg var blevet clearet med den lægeundersøgelse, siger en 22-årig nydansk kvinde med tyrkiske aner, hvis identitet Ritzau kender.
Af hensyn til sin families ry og rygte ønsker hun at være anonym.
For fem år siden gennemgik hun en undersøgelse hos sin praktiserende læge for at få fastslået, at hun var jomfru.
- Mine forældre er hverken religiøse, eller traditionelle, og derfor har de opdraget mig med meget frie tøjler. Alligevel har der ligget nogle uudtalte kulturelle forventninger til mig, men de forventninger har ikke forhindret mig i at gøre det, jeg ville. Mine forældre har nemlig haft tillid til, at jeg nok skulle gøre det rigtige, siger hun og forklarer, at det at være jomfru før ægteskabet nok var en af de forventninger.
Alligevel bragte de frie tøjler hende i fedtefadet. Den 22-årige kvinde gik i 17-års alderen ofte ud med sine venner, og det satte gang i rygtedannelser, som kunne have fået fatale konsekvenser.
- Jeg var blevet set af en af mine forældres bekendte i byen, og derfra startede rygtet, der endte i, at jeg finansierede byturene ved at ligge i med gud og hver mand. Det tog hårdt på mine forældre. En del af deres venskaber gik i stykker, og de blev i almindelighed hånet og isoleret i det tyrkiske miljø. Selvom de sagde, de stolede på mig, indskrænkede de alligevel min frihed til et minimum, siger hun og forklarer, at hun ikke længere måtte gå uledsaget nogen steder.
- Jeg kunne ikke bære at se mine forældres sådan. Derfor foreslog jeg dem, at vi tog op til lægen og fik lavet en jomfruundersøgelse. Det, at jeg var jomfru, måtte ligesom være det ultimative bevis for, at jeg ikke var nogen luder. Min far tog med mig, og jeg husker, at jeg smilede, da vi kom ind på lægehuset. Jeg tænkte om og om igen: 'Den der ler sidst, ler bedst'.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce:
Annonce: