
Offentliggjort 12.10.09 kl. 22:52
34 af 63 uddannelsesvejledere i København har set tegn på radikalisering hos unge, de er i kontakt med.
En teenagedreng bruger pludselig fritiden i en læsegruppe frem for på fodboldbanen med vennerne.
En anden glaner voldsvideoer på nettet og har efterhånden mere til fælles med suspekte chatprofiler end med sidekammeraten i skolen.
Det er nogle af tegnene på spirende religiøs eller politisk ekstremisme, som Københavns Kommune vil ruste sine medarbejdere til at opdage og bremse hos unge mellem 14 og 20 år.
Det sker delvist på baggrund af en gruppe uddannelsesvejlederes temadag om ekstremisme denne sommer. Flere end hver anden - 34 af 63 - kunne genkende tegn på radikalisering hos de unge, de har været i kontakt med.
»Jeg har kendt indtil flere elever, som er gået ind i Hizb ut-Tahrir i 8. eller 9. klasse og sender sms'er med opfordringer til møder,« fortæller Frank Steffensen, der er klasselærer i 9. klasse på Blågård Skole på Nørrebro.
På gymnasiet Metropolitanskolen opsøges de muslimske elever i skolegården af hvervefolk fra den rabiate islamistiske bevægelse.
Eksemplerne har nået et omfang, som har fået Københavns Kommune til at reagere. Programmet VINK, Viden INklusion København, omfatter bl.a. frivillige kurser og en åben telefonrådgivning, hvor frontpersonale såsom lærere og pædagoger kan hente konkret vejledning i at bremse unge på randen af radikalisering. I svære tilfælde kan de desuden få opbakning fra et korps af 15 særligt uddannede mentorer.
»Der er et behov blandt vore medarbejdere for at få rådgivning,« siger integrationsborgmester Jakob Hougaard (S).
Indgrebet mod radikalisering skal ske lokalt, og Politiets Efterretningstjeneste kommer først ind i billedet, hvis der er tale om en særlig risiko, planlægning af terror, vold, uro eller brud på straffeloven.
Annonce:
Annonce:
Annonce: