
Offentliggjort 22.10.09 kl. 23:29
Kvindelige universitetsstuderende har overhalet mændene i karakterniveau. Det kan give topposter i erhvervslivet, mener ekspert.
Flittiglise er løbet fra dovenlars. Ikke kun i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, men nu også på landets universiteter.
Københavns Universitet har for første gang opgjort de kvindelige og mandlige studerendes karakterer, og de viser, at kvinderne har lagt sig i spidsen de senere år.
For eksempel får kvinderne gennemsnitligt karakteren 9,3 for deres bachelorprojekt, mens mændene får 9,0, og også i specialet på sidste del af kandidatuddannelsen klarer kvinderne sig en anelse bedre. Samme tendens viser sig på Syddansk Universitet.
Lars Ulriksen er lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og har forsket i kønsforskelle på ungdomsuddannelserne.
Her får pigerne også højere karakterer end drengene – blandt andet fordi de laver flere lektier og tager flere noter – og derfor er det ifølge ham heller ikke så overraskende, at samme billede så småt tegner sig på landets højeste læreanstalter.
»Kvinderne har en bedre faglig ballast med sig og har et stykke tid udgjort flertallet på universiteterne. Derfor sker der sandsynligvis også gradvist en justering af kulturen, så den i mindre grad er præget af maskuline værdier og studerende overladt til sig selv. Nu lægger undervisningen større vægt på deltagelse, gruppearbejde og sociale sammenhænge, som måske kan give de kvindelige studerende en støtte i et ellers maskulint domineret miljø,« siger Lars Ulriksen til 24timer.
Siden 1996 har kvinderne været i flertal på universiteterne, men alligevel er langt størstedelen af underviserne mænd. At kvinderne klarer sig godt på trods af det, kommer ikke bag på Jakob Lange, der er chef for den koordinerede tilmelding til de videregående uddannelser.
»De dygtige, stille piger har fået mæle og er blevet endnu dygtigere. Der er ingen tvivl om, at de stortrives på universiteterne og er lige en tand mere ambitiøse end mændene. De søger ind på de prestigefyldte uddannelser og slår mændene på deres egen hjemmebane,« siger Jakob Lange.
Han tror, at det er kvindelige rollemodeller som for eksempel Connie Hedegaard, der har givet kvinderne mod på og lyst til at gøre karriere.
I Danske Studerendes Fællesråd mærker næstformand Laura Toftegaard Pedersen også, at kvinderne skruer op for ambitionerne.
»De stiller generelt højere krav til sig selv og arbejder hårdere op til eksamen. De har et større behov for at diskutere og evaluere og leder gerne gruppearbejdet. Men det er mit indtryk, at kvinderne er mere tilbageholdende, når det kommer til at tale i større forsamlinger. Til forelæsninger er det især mændene, der tager ordet,« siger hun.
Men ifølge kønsforsker Kenneth Reinicke på Roskilde Universitet kan vi godt begynde at forberede os på, at kvinder også tør tale i forsamlinger. De har i hvert fald alle muligheder for at gøre karriere og gå efter toppen.
»De højere karakterer er ikke nødvendigvis en revolution, men de er endnu et skridt på vejen til kvindernes succesfulde indtog. Vi vil formentlig se en stigning i antallet at topposter, der bliver besat af kvinder,« siger Kenneth Reinicke.
Kilde: 24timer
Annonce:
Annonce:
Annonce: