
Offentliggjort 29.10.09 kl. 09:25
70 ud af 154 elever er taget hjem fra ungdomsskole efter at en elev er testet positiv for svineinfluenza.
Mange elever er enten selv taget hjem eller blevet sendt hjem af frygt for den smitsomme svineinfluenza. Arkivfoto: AP
Symptomerne på H1N1-influenza er de samme som ved traditionel influenza (pludselig opstået feber, ondt i halsen, hoste og muskelsmerter. Eventuelt diarré).
Hvis du i øvrigt er rask, skal du ikke foretage dig andet eller mere end at blive hjemme under dynen.
Vaccinen mod H1N1-influenza virker omtrent to uger efter, den er blevet givet. I nogle tilfælde kan den dog virke allerede efter en uge. Den kan ikke bruges som medicin mod H1N1-influenza, men den styrker immunforsvaret.
Du skal kun kontakte lægen og blive vaccineret, hvis du er i risikogruppen. Det er du, hvis:
Cirka en million danskere vurderes at være i risikogruppen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut & Københavns Universitet
Halvdelen af eleverne på Himmerlands Ungdomsskole ved Aars er taget hjem, efter at en syg elev blev testet positiv for H1N1. Det skriver nordjyske.dk.
Nogle elever er sendt hjem, fordi de havde feber, mens andre er sendt hjem, fordi de blot følte sig sløje.
Det er dog langt fra alle de 70 elever, der er taget hjem, som er syge. Nogle er blevet sendt hjem af bekymrede forældre. Flere har desuden fået foretaget en podning hos deres læge for at finde ud af, om de er ramt af den smitsomme H1N1-influenza.
”Lige nu gør vi meget ud af at fortælle eleverne, at selv om der er 70 elever hjemme, så er der ikke 70 elever, der har influenza A,” siger ungdomsskolens forstander Lone Baadsgaard.
Annonce:
Annonce:
Annonce: