Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








»Den nye sag viser, at missionen i Afghanistan ikke nytter noget,« siger Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund. Foto: Niels Hougaard


Tip     Print     RSS     Del    

»Hvad ofrer jeres sønner deres liv for?«

Af  ASGER WESTH|CARSTEN ELLEGAARD|LARS NØRGAARD PEDERSEN

Offentliggjort 29.10.09  kl. 10:26 

Det Islamiske Trossamfund mener, at den aktuelle terrorsag skyldes Afghanistankrigen.

Headley/Rana-sagen

  • FBI anholdte i oktober 2009 David Headley og Tahawwur Rana i Chicago. De blev begge tiltalt for at planlægge et angreb mod Jyllands-Posten.
  • David Headley har tilstået. Han har under tilståelsen også fortalt om sin rolle i det såkaldte Mumbai-angreb.
  • Med tilståelsen skal David Headley ikke igennem en selvstændig retssag.
  • Tahawwur Rana nægter sig skyldig, men blev i juni 2011 kendt skyldig i terrorplanerne mod Danmark.
  • Sagen bliver betegnet som den måske mest alvorlige terrorsag i USA siden 11. september 2001.

Træk de danske soldater hjem, lyder det fra trossamfundet talsmand.

Anholdelserne af de to terrormistænkte viser én gang for alle, at Danmark bør trække sine tropper ud af krigen i Afghanistan. For afsløringen af et forestående angreb mod Danmark tydeliggør, at jo mere Danmark tager del i internationale missioner, jo større bliver truslen mod danskerne.

Sådan lyder det opsigtsvækkende argument fra Det Islamiske Trossamfund i Danmark, som mener, at planerne om et terroranslag mod Morgenavisen Jyllands-Posten kan være udløst af Danmarks engagement i Afghanistan.

Det Islamiske Trossamfund spillede en nøglerolle under Muhammed-sagen, da trossamfundet bl.a. indkaldte til fredelige demonstrationer og sendte delegationer til Mellemøsten for at fortælle om Muhammed-tegningerne.

»Den nye sag viser, at missionen i Afghanistan ikke nytter noget,« siger Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund.

Krigen øger risiko for terror

»Man må spørge de danske mødre: Hvad ofrer jeres sønner deres liv for? Hvad bliver dansk blod ofret for? Jeg ville ønske, at de danske mødre kunne få ro i deres hjerter. Og jeg vil opfordre til, at deres sønner tog almindelige jobs i stedet for at være krigsførende soldater. Anholdelserne i USA viser, at krigen nærmere øger end mindsker risikoen mod Danmark. Det er spild af blod. Danmark har ikke siden vikingetiden været en krigsførende nation. I 1980'erne var Danmark kendt som en nation, der ydede massiv nødhjælp, så Danmark nærmest blev opfattet som Røde Kors. Og i udlandet blev det danske flag kærkomment modtaget, selv om der er et kors i flaget. Det er vigtigt at tage højde for, når man vurderer sit internationale engagement.«

Man kan omvendt argumentere for, at kampen i Afghanistan er en kamp mod terror?

»Forsvaret har stor interesse i at argumentere på den måde. For det sikrer forsvaret økonomiske midler og flere jobs. Stikker man ikke snuden frem, så er der ingen, der træder på en.«

Angrebet den 11. september 2001 viste vel, at man netop risikerer at blive angrebet først?

»Nu havde USA haft mange jern i ilden, så jeg synes ikke, at man kan drage paralleller.«

Men ifølge anklageskriftet handler denne sag mere om Muhammed-sagen end Afghanistan?

»Det ved jeg ikke, om man kan sige, og nu ved vi jo slet ikke, om de anklagede bliver dømt. Men jeg vil vove den påstand, at da man gik ind i Afghanistan, gjorde man store murbrokker til mindre murbrokker. Afghanistan var jo ikke et moderne og velfungerende samfund og har nu lidt store civile tab. Når en nation bliver angrebet, må den forsvare sig.«

Betyder det, at det er i orden at angribe Danmark?

»Når din nabo angriber dig, må du selvfølgelig forsvare dig. Men der er ingen tvivl om, at Det Islamiske Trossamfund er imod al aggression imod menneskeheden og lægger afstand til enhver form for terror. «

Er der slået en streg over Muhammed-tegningerne fra jeres side?

»Ja. Vi er kommet videre. Det ændrer ikke på vores kærlighed til profeten Muhammed. Vi vil aldrig krumme et hår på profeten Muhammed, som vi elsker, ligesom vi også har stor respekt for andre profeter som f.eks. Jesus. Og jeg har tillid til, at den nye sag ikke skaber øget mistro mod danske muslimer. Almindelige danskere har fornuft til at skelne mellem den barmhjertige religion, islam, og ekstremisters skøre tanker,« siger Imran Shah.


Annonce







Tema: Terrorplaner mod JP
Indland

Så er der sat navne på fineste forskerpris

Fem yngre forskere er udvalgt til EliteForsk-prisen og modtager hver 1,2 millioner kroner.Læs artikel

Udland

Arabiske observatører fortsætter i Syrien

Arabiske observatører fortsætter deres arbejde i Syrien, siger Ban Ki-moon, FN's generalsekretær. Læs artikel

Sport

Ullrich fuldender uge med dopingsager

Sportsdomstol fælder torsdag dom over Jan Ullrich, som har indstillet cykelkarrieren. Læs artikel

Aarhus

Kæmpefærge støjer mindre

Seajet-færgerne brummer mest - men fra foråret kommer de ikke til at sejle på Aarhus-ruten længere. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Genterapi giver blinde ny chance

Tre amerikanske kvinder, som blev født blinde, har fået forbedret syn med genterapi. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


29. december 2010

Fem mænd anholdes, heraf de fire i Storkøbenhavn, mistænkt for at planlægge terror mod Jyllands-Postens lokaler i København. Seneste nyt.

28. september 2010

En irakisk kurder, der siden juli har siddet fængslet i Norge for terrorplaner, erklærer, at målet var Jyllands-Posten. Seneste nyt.

Lors Doukaiev

September 2010

Københavns Politi anholder en 24-årig tjetjener, der kort forinden ved en fejl har detoneret en hjemmelavet bombe på et toilet på Hotel Jørgensen. Seneste nyt.

Juni 2010

Det kommer frem, at to mænd i Nordafrika angiveligt er anholdt for terrorplaner mod Westergaard.

Øksemanden

Januar 2010

Kurt Westergaard bliver angrebet i sit hjem af en somalisk øksemand. Westergaard når at redde sig i sikkerhed i sit beskyttelsesrum.

David Headley

Oktober 2009

Amerikansk politi anholder de amerikanske statsborgere David Headley og Tahawwur Rana i Chicago og sigter dem for planlægning af et terrorangreb mod Jyllands-Posten i København, hvor ansatte bl.a. skulle have hugget hovederne af. De anklages også for planlægningen af Mumbai-angrebet, hvor mindst 166 blev dræbt. Seneste nyt.

Læs: JP-journalister skulle halshugges

Februar 2008

Tre mænd bliver anholdt på en mistanke om, at de planlagde et drab på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard som hævn for hans tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

Terrormistænkt: Jeg var agent
Han er mistænkt for at ville bombe Jyllands-Posten og halshugge journalisterne. Nu har han en ny forklaring.
Fakta: Terrorsager i Danmark
Et overblik over terrorsager i Danmark.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/