Tip     Print     RSS     Del    

Politisk forbløffelse over krucifiks-dom

Offentliggjort 05.11.09  kl. 08:07 

Fra SF til Dansk Folkeparti er der forbløffelse over, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt det i strid med menneskeretten, at der hænger krucifikser i italienske klasseværelser.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Domstolen har enstemmigt afgjort, at et kors på væggen krænker ikke-troende elever.

- Jeg synes ærlig talt, at menneskerettighedsdomstolen skulle prioritere sine opgaver anderledes. Jeg kan virkelig ikke se, at et krucifiks i et klasseværelse krænker menneskerettighederne, siger formanden for Folketingets kirkeudvalg, Britta Schall Holberg fra Venstre.

SF's kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, kalder dommen absurd. - Det er et stærkt overdrevet eksempel på, hvor stort et held den nye ateisme har med at fjerne religiøse symboler fra det offentlige rum. Det er jo absurd, da Europa historisk bygger på kristendommen, og der findes symboler på kristendommen overalt. I sin yderste konsekvens kan man vel så ikke engang hænge et billede af regentparret op, for de skal være medlemmer af den evangelisk-lutherske folkekirke, siger Pernille Vigsø Bagge.

Hun vil dog ikke anfægte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols berettigelse, fordi den i mange andre sammenhænge træffer nyttige afgørelser. De Konservatives kirkeordfører, Charlotte Dyremose, er bekymret over den internationale tendens, som dommen er udtryk for. Hun mener imidlertid ikke, at den umiddelbart får betydning for Danmark, fordi vi har en anden grundlovsmæssig forankring mellem kirke og stat end for eksempel Italien og Frankrig.

- Dommen understreger, hvor vigtigt det er, at vi tør stå fast på at have en grundlovsfæstet fortrinsstilling til en bestemt religion. Det sikrer, at vi fortsat kan have morgensang eller Fadervor i skolen, hvis man ønsker det lokalt, siger Charlotte Dyremose.

Hos Liberal Alliance undrer Simon Emil Ammitzbøll sig også over, at et kors ligefrem skulle krænke menneskerettighederne.

- Jeg får ikke et chok, hver gang jeg ser et kors. Men generelt synes jeg, det er en god idé, at man holder offentlige bygninger neutrale i forhold til religiøse eller politiske signaler, siger han.

Dansk Folkepartis Søren Krarup finder det "utrolig groft", at domstolen blander sig i, om der må hænge kors i et klasseværelse. Han opfordrer direkte italienerne til at sige nej til afgørelsen og lade krucifikserne hænge. Blandt jurister er vurderingen af sagen mere blandet.

Både lektor i forfatningsret Jens Elo Rytter og adjungeret professor i religionsret Lisbet Christoffersen, begge Københavns Universitet, peger på, at den europæiske menneskerettighedsdomstol i de seneste års domme om religion fremmer en sekulær, demokratisk linje i tolkningen af menneskerettighederne.

- Jeg var blevet chokeret, hvis domstolen ikke havde afsagt den kendelse. Et kors på væggen er ikke neutralt. Men jeg tror også, at der er en vis lettelse over dommen. Kritikere mener, at domstolen tenderede islamofobi på grund af domme for blandt andet tørklædeforbud, siger Jens Elo Rytter.

Kilde: Kristeligt Dagblad