Offentliggjort 07.11.09 kl. 22:30
Medicinalindustrien fraskriver sig ethvert ansvar for bivirkninger ved den ny vaccine mod H1N1.
Symptomerne på H1N1-influenza er de samme som ved traditionel influenza (pludselig opstået feber, ondt i halsen, hoste og muskelsmerter. Eventuelt diarré).
Hvis du i øvrigt er rask, skal du ikke foretage dig andet eller mere end at blive hjemme under dynen.
Vaccinen mod H1N1-influenza virker omtrent to uger efter, den er blevet givet. I nogle tilfælde kan den dog virke allerede efter en uge. Den kan ikke bruges som medicin mod H1N1-influenza, men den styrker immunforsvaret.
Du skal kun kontakte lægen og blive vaccineret, hvis du er i risikogruppen. Det er du, hvis:
Cirka en million danskere vurderes at være i risikogruppen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut & Københavns Universitet
Den danske stat kommer til at hænge på erstatningsansvaret, hvis den nye vaccine mod influenza A viser sig at give alvorlige bivirkninger.
På grund af tidspres for at få en ny vaccine på markedet har producenterne nemlig krævet at blive fritaget for det normale produktansvar.
»Det betyder, at den danske stat i givet fald vil kunne blive pålagt ikke ubetydelige erstatningskrav,« hedder det i et såkaldt aktstykke forud for Danmarks aftale med den britiske medicinalkoncern GlaxoSmithKline.
Normalt får en producent ikke lov til at sende medicin på markedet i Danmark sammen med en ansvarsfraskrivelse, men i dette tilfælde har Danmark i lighed med andre lande valgt at gøre en undtagelse, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).
»For patienterne betyder det ingenting, og havde vi ikke accepteret vilkåret, havde vi slet ikke fået gang i vaccineproduktionen,« siger sundhedsministeren og afviser, at man kan sætte tal på, hvor store summer der er på spil.
Eksperterne erkender, at vi slet ikke kender de langsigtede bivirkninger ved vaccinen, men risikoen ved ikke at lade sig vaccinere for især syge mennesker og gravide er formentlig endnu større.
»Det er hele tiden en afvejning af risiko og fordele,« siger professor i infektionsmedicin på Skejby Sygehus Lars Østergaard.
»Medicinalbranchen er hunderæd for erstatningssager, som kan koste selskaberne enorme summer. Derfor er det naturligt, at producenterne har krævet en ansvarsfraskrivelse vedrørende influenzavaccinen,« siger aktieanalytiker i Jyske Bank Frank Hørning Andersen.
Danmark fik tre dage til at skrive under på aftalen med GlaxoSmithKline om levering af vacciner, og Danmark må betale 10 mio. kr. om året for bare at få en plads i køen til køb af vaccinerne.
Annonce:
Annonce:
Annonce: