Arkivfoto: Casper Balslev
Offentliggjort 11.11.09 kl. 21:07
Frygten for influenza-vaccinen er overdrevet. Man kan trygt lade sig prikke, mener direktøren for Statens Serum Institut.
Symptomerne på H1N1-influenza er de samme som ved traditionel influenza (pludselig opstået feber, ondt i halsen, hoste og muskelsmerter. Eventuelt diarré).
Hvis du i øvrigt er rask, skal du ikke foretage dig andet eller mere end at blive hjemme under dynen.
Vaccinen mod H1N1-influenza virker omtrent to uger efter, den er blevet givet. I nogle tilfælde kan den dog virke allerede efter en uge. Den kan ikke bruges som medicin mod H1N1-influenza, men den styrker immunforsvaret.
Du skal kun kontakte lægen og blive vaccineret, hvis du er i risikogruppen. Det er du, hvis:
Cirka en million danskere vurderes at være i risikogruppen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut & Københavns Universitet
Det er uberettiget, når den pensionerede overlæge Anders Bruun Laursen sår tvivl om sikkerheden ved Pandemrix-vaccinen mod influenza A, som de danske myndigheder bruger.
Det mener Nils Strandberg Pedersen, adm. direktør i Statens Serum Institut. Vaccinen er sikker, fortæller han til jp.dk.
”Det er godkendt af samtlige myndigheder. En producent kan ikke bare lancere en vaccine, uden at den bliver grundigt gennemtestet,” beroliger han.
Anders Bruun Laursen kritiserede blandt andet vaccinens indhold af squalen, en vaccineforstærker produceret af hajleverolie, som tidligere har været mistænkt for skadelige effekter.
LÆS OGSÅ: MYSTIK OM H1N1-vaccinens indhold
”Squalen har været diskuteret som en kilde til bivirkninger, men er blevet totalt afvist af amerikanske sundhedsmyndigheder og det amerikanske forsvar,” siger Nils Strandberg Pedersen med henvisning til efterforskning af det berygtede "golfkrigssyndrom”, der ramte amerikanske soldater, som havde deltaget i den første Golfkrig.
140.000 af dem havde fået en miltbrandsvaccine, der indeholdt squalen, men det stof er altså frikendt for at have forårsaget skader.
”Det ville også være mærkeligt, at mængden af squalen i de 140.000 doser af miltbrandsvaccinen skulle være problemet, når der er givet 40 mio. doser med 700.000 gange mere squalen i,” fortæller han.
Squalen har nemlig også været en ingrediens i en tidligere influenzavaccine, uden at modtagerne oplevede alvorlige bivirkninger af den grund.
Heller ikke vaccinens indhold af konserveringsmidlet thiomersal, der blandt andet består af kviksølv, skal bekymre danskerne, mener Nils Strandberg Pedersen.
De fleste har allerede fået stoffet gennem vacciner.
”Alle danskere over 17 år har fået doser af børnevaccinationer, der indeholdt thiomersal,” forklarer han.
Vi har i Danmark ikke haft thiomersal i børnevaccinerne siden 1992, fordi de kan laves, så de ikke behøver at indeholde konserveringsmidler.
”Men man er nødt til at bruge det i influenzavacciner, fordi de leveres med 10 doser i et glas, og derfor skal kunne holde sig. Og det gør sundhedsmyndigheder verden over. Det er et fuldstændigt godkendt konserveringsmiddel, og mængden er så lav, at det ikke udgør nogen risiko,” siger Nils Strandberg Pedersen.
Derudover indtager vi dagligt kviksølv via den mad, som vi spiser - og her er der strenge regler for, hvor meget der må være.
"Den mængde kviksølv, der er i vaccinen, er mindre end den mængde, der må være i et glas babymos," siger Nils Strandberg Pedersen.
Annonce:
Annonce:
Annonce: