Tip     Print     RSS     Del    

Social accept kræver druk

PETER ERNSTVED RASMUSSEN og FELIX BACHE

Offentliggjort 10.01.10  kl. 03:00 

Går man i niende klasse, skal man drikke alkohol for at opnå social status og få mange venner. Ellers bliver man et let mobbeoffer.

Hvis unge i niende klasse ønsker at have mange venner, skal de drikke alkohol.

Og jo mere alkohol de drikker - desto flere venner får de, og desto større popularitet opnår de.

Det viser en ph.d.-undersøgelse foretaget af Jeanette Østergaard, som er forsker på SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Undersøgelsen indgår som en del af et større forskningsprojekt kaldet Projekt Unge og Alkohol, som er finansieret af Rockwool Fonden og bl.a. foretaget ved hjælp af en række fokusgruppeinterview med de unge.

»Dem uden eller med kun meget lidt drikke-erfaring har svært ved at få taleret i gruppen. De bliver ikke taget så seriøst som dem, der drikker. På den måde er de meget marginaliserede. De kan selvfølgelig have venner andre steder. Men det er tydeligt, at dem med flest venner er dem, som fester og drikker meget,« siger hun.

Svært at stoppe

Når de unge drikker så meget, skyldes det bl.a., at forældrene accepterer drikkeriet i stort omfang. Det gør forældrene, fordi de ved, at man skal kunne drikke for at blive accepteret socialt blandt sine venner.

»Når forældrene laver klare regler for, hvornår de unge eksempelvis skal være hjemme, har det en reducerende effekt på de unges alkoholindtag. Men forældrene ved også, at det har en begrænsende effekt på de unge rent socialt, og derfor undlader mange at diskutere det,« siger Jeanette Østergaard.

På det sociale plan kan det være dyrt for de standhaftige at afholde sig fra alkohol. Deltager man ikke i kammeraternes alkohol-drikkeri, risikerer man meget hurtigt at blive stemplet af kammeraterne som nørdet, uselvstændig og umoden. Man bliver med andre ord et let mobbeoffer.

I Sundhedsstyrelsen betegner man situationen med de unges alkohol-drikkeri som »meget alvorlig«.

»Der er et massivt gruppepres fra kammeraterne til de unge for at få dem til at drikke. Der er nærmest tale om mobning af dem, som ikke drikker. De drikkende unge mener, at de ikke-drikkende har fået forbud mod at drikke, fordi deres forældre opfatter dem som uselvstændige og umodne, og fordi forældrene ikke har tillid til dem,« siger Kit Broholm, som er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsens Center for forebyggelse.

Af samme årsag satte man fokus på problemet i den såkaldte Uge 40-kampagne i år, da man lancerede kampagnen ”Stop før 5”. Kampagnen skulle få de unge til at drikke sjældnere og mindre.

Åbenhed om druk

Anna Catrine Rázga er 45 år, bor i København og er mor til Pauline Rázga på 15 år. Moderen nikker genkendende til, at alkohol betyder meget for de unges sociale adfærd. Men hun vil hellere lade datteren drikke og snakke åbent om det, end at drikkeriet skal foregå i hemmelighed.

»Jeg synes, at de drikker alt for meget, og jeg har det ikke godt med det. På den anden side er det vigtigt, at der er åbenhed omkring det, så vi ved, hvor meget det bliver til. Hvis de får et forbud, gør de det bare i smug, og så bliver det meget værre. Men vi taler meget om det, og jeg betragter hende som fornuftig. Derfor regner jeg også med, at hun vokser fra det,« siger Anna Catrine Rázga.

Ifølge Jeanette Østergaard fra SFI er det bredt accepteret at undlade at drikke, hvis man bare har prøvet at drikke sig fuld og efterfølgende siger nej tak til at gøre det igen. På den måde virker man stærk ligesom eliteidrætsudøvere, som undlader at drikke på grund af deres sport.

»Så kan man godt sige, at man har prøvet det og ikke ønsker det igen,« siger hun.

Fortsættes...