
Offentliggjort 01.02.10 kl. 23:28
Læs, hvad fængselsimamen Jan Leon Soudari-Hansen skriver
Uddrag af ”Råd og vejledning om ægteskab og samliv fra Koranen og Muhammad (Allâhs fred og velsignelser være med ham)” samlet og kommenteret af Abû Yûsuf al-Fûnî alias fængselsimam Jan Leon Soudari-Hansen.
Side 4:
Profeten Muhammad, må Allâhs fred og velsignelser være med ham, lærte os, at religion er en sag mellem hvert enkelt menneske og Herren. Imamens rolle er udelukkende at formidle Herrens vejleding (?) Da islam intet mindre er, end Skaberens vejledning til Sine skabninger, bliver ansvaret med at tolke islam den utrolig ansvarsfulde opgave at formidle hvad skaberen ønsker af sine skabninger. Den som mener han kan tillade sig at udtale sig om dette på egen hånd, begår en af de største synder et menneske overhoved kan begå (?) En frygtelig straf venter derfor en sådan person (?) Skam vil være hans lod i denne lavere verden, og på opstandelsens dag, vil Vi lade ham smage den brændende straf.
Side 8:
Ved at have skrevet denne bog efter den klassiske islamiske tradition, hvor der hele tiden er et samspil mellem beviser og konklusioner har jeg tilstræbt hele tiden at give læseren mulighed for selv at tage stilling til om vedkommende er enig med mig i de konklusioner jeg når frem til eller ej.
Hvis ikke, kan læseren se præcis hvor det var han mener jeg gik galt og så gå tilbage og fortolke kilderne på en anden måde. Kun på denne måde kan vi sammen så objektivt som muligt søge efter sandheden – Allâhs sandhed.
Inden jeg slutter, vil jeg også gerne gøre opmærksom på, at da meget af mit arbejde har været med unge mænd, har nogle af spørgsmålene været meget direkte. Da jeg har ment at det var vigtigt at også disse spørgsmål blev besvaret, har jeg efter bedste evne behandlet dem som alle andre spørgsmål. Jeg har derfor set mig nødsaget til i visse passager, at skrive meget direkte, da brugen af et mindre direkte sprog i en tidligere udgave af denne vejledning medførte, at nogle af svarene blev misforstået. Den kan måske virke stødende på nogle læsere, men jeg håber de vil vise forståelse for, at det har været en nødvendighed for at undgå misforståelser.
Side 11:
En god hustru kan være en vigtig – ja måske endda den vigtigste – støtte for den mand, som tjener Allâh. Muslimske ægtefæller skal være hinandens støtter og hjælpere – men ikke kun i forhold til den materielle side af livet, også som partnere på den spirituelle rejse livet også skulle være.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce:
Annonce: