Tip     Print     RSS     Del    

Udblik: Karrusellen

Af ANDERS LUND MADSEN, Udblikredaktør, udblik@jp.dk

Offentliggjort 01.03.10  kl. 11:04 

Demokrati: Hvor går man hen, når man går i stå?

Anders Lund Madsen. Foto: Morten Flarup

Relaterede artikler

Udblik: Kogt hval

Udblik: Mysli-effekten

Udblik: Fyld hullet

Se alle >>

Finansministeren forblev finansminister. Transportministeren blev justitsminister. Justitsministeren blev økonomiminister. Økonomiministeren blev udenrigsminister. Udenrigsministeren blev kulturminister. Kulturministeren blev ingenting. Undervisningsministeren blev sundhedsminister. Sundhedsministeren blev ingenting. Statsministeren forblev statsminister. Forsvarsministeren blev ingenting. Klimaministeren forblev klimaminister. Videnskabsministeren blev ingenting. Og tiden gik.

Ingen aner hvorfor, og færre forsøger at finde en forklaring. Der skulle rokeres i de minstre, for det havde Henrik Qvortrup forudsagt i snart flere måneder, og han er trods alt politisk redaktør på TV2. Der skulle rokeres i de ministre, således at alle og enhver kunne se, at der skete noget.

Det svarer til at flytte om på dyrene i en karrusel. Giraffen blev zebra. Zebraen blev løve. Løven blev ingenting. Hesten blev gris. Grisen blev guldkaret. Guldkareten blev giraf. Elefanten blev elefant, mest fordi den var umulig at flytte. Og alle i tivoliet ved, at det er den samme karrusel, hvor dyrene bare har byttet plads, men der sker noget, dét kan enhver se. For giraffen ser ind i rumpen på løven i stedet for zebraen, og sikken tur den så får. Men for alle andre er forandringen den samme, altså ingenting, men der er gjort noget. Og tiden går.

Forbistret karrusel

Og hvis det her havde været et almindeligt, ordentligt tivoli, så ville der have været en anden forlystelse, der lokkede. Men dette er klodens mærkeligste tivoli, hvor der slet ikke synes at være andre forlystelser end denne forbistrede karrusel med dyrene, som skifter plads en gang imellem.

Og så Villy Søvndal der så om muligt endnu mere vrissen ud end sædvanligt i Go'morgen Danmark efter rokaden. Villy Søvndal har gjort vrissen til en kunstform. Han kan være vrissen i flere forskellige nuancer, end det menneskelige sind er i stand til at skelne imellem, fordi han ved, at vrissen er det nye sort. Vrissen var også det gamle sort, men Villys vrissenhed er sexet op med en helt særlig offensiv apati, hvor modstanden mod enhver forandring bliver formuleret som et krav om det modsatte.

Det betyder selvsagt ingenting, for formålet med hele operationen er fraværende ud over det at være til stede i situationen, hvilket muligvis er selve grundstenen og dermed årsagen til vrissenheden. En slags uerkendt lede ved at gøre så lidt, når man foregiver at gøre så meget. En indre karrusel, om man vil. Uden dyr at skifte ud med hinanden.

Fortsættes...