
Nina Thorsboe er taget på højskole for at slappe af og "finde ud af, hvem jeg er." Foto: Gregers Tycho.
Offentliggjort 03.03.10 kl. 22:53
Højskolerne har atter fremgang, men højskoleånden er ifølge kritikere i fare.
Rasmus Zachariassen går ikke kun på Grundtvigs Højskole i Hillerød for fælleskabets skyld.
»Jeg kan tage fag her, som hjælper mig med at komme ind på et erhvervsstudie,« siger den 20-årige, som er med til at give højskolerne nyt liv.
Efter års nedgang vælger flere unge nemlig at gå på højskole. Fra 2008 til 2009 har seks procent flere valgt et højskolekursus på minimum 12 uger, så elevtallet nu er oppe på 3.441.
Tilstrømningen er større end de voksende ungdomsårgange af 18-24-årige, som udgør størstedelen af højskoleeleverne, viser tal fra Undervisningsministeriet.
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) mener, at fremgangen skyldes en lovændring fra 2006, som gav højskolerne lov til at udbyde kompetencegivende fag, der afsluttes med en eksamen og kan bruges for at søge ind på en videregående uddannelse. Højskolerne ansætter nu også studievejledere og mentorer, som hjælper eleverne med at få afklaret deres fremtid.
»Højskoleopholdet kan vise sig at være den nødvendige trædesten til, at man kan komme i gang med en uddannelse,« siger Tina Nedergaard.
Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark, har to forklaringer på højskolernes fremgang: Den ene er en holdningsændring blandt unge, som atter søger fællesskabet, mens den anden er ændringerne i højskoleloven.
»Det er positivt. Højskolerne har fået muligheden for at samarbejde med det øvrige uddannelsessystem,« siger han.
Men ændringerne strider mod højskolernes ånd, mener Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole.
»I det øjeblik du har eksamensfag, så vil enhver person prioritere dem, fordi man skal stå til regnskab for dem. Så er højskolen ikke længere det frie læringsrum, men en institution, der er præget af nøjagtig den samme tvangsbestemte pædagogik, som hersker i det øvrige uddannelsessystem.«
Derfor tilbyder hans højskole ikke kompetencegivende fag.
»De højskoler, der tilbyder kompetencegivende undervisning, er i ånden mindre højskoler end os, der ikke tilbyder det. At påstå noget andet er simpelthen hul i hovedet.«
Annonce:
Annonce:
Annonce: