
Martin Paszkiewicz Aaholm, der har mistet fingre og ben i krigen i Afghanistan, har søgt sin kommune om elektroniske gardiner, særligt bestik og en invalidescooter. Med afslag til følge. Foto: Stine Larsen
Offentliggjort 06.03.10 kl. 22:30
Sårede soldater skal regne med lang sagsbehandling og afslag på hjælpemidler fra kommunerne.
I marts 2008 mistede Benjamin Kragsskjold sin kind, næse, tænder og den nederste del af højre ben i Afghanistan-krigen. Han har søgt om en løbeprotese. Rødovre Kommune har givet afslag.
I juli 2009 mistede Martin Paszkiewicz Aaholm begge ben og fem fingre i Afghanistan-krigen. Han har søgt om elektroniske gardiner, særligt bestik og en invalidescooter. Københavns Kommune har givet afslag.
I august 2009 mistede Chris Larsen begge ben fra knæene og ned i Afghanistan-krigen. For flere måneder siden søgte han om en kørestol og et handicapskilt. Ringsted Kommune har stadig ikke taget stilling.
Et politisk flertal sender de danske soldater i krig. Men kommer de hjem uden arme og ben, kan de sårede godt indstille sig på træg sagsbehandling og afslag på hjælpemidler.
Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming D. Vinther, understreger, at praksis varierer fra kommune til kommune.
»Men vi hører også om problemerne, og noget tyder på, at der ikke er nok fokus på denne gruppe. Jeg tror ikke, at sagsbehandlerne er onde mennesker, der ikke vil soldaterne det godt. Jeg tror snarere, at kommunerne administrerer efter nogle regelsæt, der er skabt til en anden gruppe mennesker. En løbeprotese må være en selvfølge for et ungt menneske i topform, som ønsker at komme tilbage til forsvaret eller ønsker et aktivt liv,« siger han.
På Rigshospitalet hjælper de ansatte med at søge om hjælpemidler.
»Soldaterne føler sig svigtet af kommunerne. De skal ikke bare slås med deres nye handicap, men også for at få de hjælpemidler, som kan gøre hverdagen tålelig,« siger Karen Webèr, fysioterapeut på Rigshospitalet.


|
|
![]() |
|
|
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
|
![]() |
|