
Amputationskredsen under Dansk Handicap Forbund finder det forkasteligt, at kommuner giver sårede og amputerede soldater afslag på specielle proteser og hjælpemidler. På billedet ses Martin Paszkiewicz Aaholm, der har mistet fingre og ben i krigen i Afghanistan og fået afslag fra kommunen på ansøgning om om elektroniske gardiner, særligt bestik og en invalidescooter. Foto: Stine Larsen.
Offentliggjort 08.03.10 kl. 17:49
Amputationskredsen under Dansk Handicap Forbund finder det forkasteligt, at kommuner giver sårede og amputerede soldater afslag på specielle proteser og hjælpemidler.
Forkasteligt. Et stort svigt. Under al kritik - men desværre en del af virkeligheden.
Sådan lyder reaktionen fra Amputationskredsen (AK) under Dansk Handicap Forbund på Morgenavisen Jyllands-Postens artikelserie ”Hjem fra krigen”. Her blev det i søndags beskrevet, hvordan kommuner giver sårede og amputerede soldater afslag på specielle proteser og hjælpemidler.
»Det er rystende, at unge mennesker, der har været i krig for at forsvare demokratiet og er blevet amputerede, ikke kan få bevilget ordentlige hjælpemidler. Selv om det vil kunne give dem en nogenlunde normal tilværelse,« siger bestyrelsesmedlem Tonny Ploug på vegne af AK, der repræsenterer ca. 500 amputerede danskere.
Den 52-årige Tonny Ploug blev selv lårbensamputeret for 20 år siden og arbejdede i 16 år som ortopædist i Sverige. Her var han med til at fremstille proteser til andre amputerede.
»Hvis du som ungt menneske bliver kørt over af et tog eller en bil og mister et ben eller en arm, er du i samme situation som soldaterne. Men det er meget få aktive og unge amputerede, som kommunerne bevilger løbeproteser og sportskørestole til. Selv om vi i Danmark har en fælles lovgivning på området, oplever vi hele tiden, at der er meget stor forskel på, hvad kommunerne vil betale for,« siger Tonny Ploug.
»Det er desværre virkeligheden for langt de fleste amputerede i dagens Danmark. Der er stort set ingen, som får bevilget løbeproteser eller computerstyrede proteseknæ. Selv om det er meget nemmere at gå med en computerstyret protese end en almindelig benprotese,« siger Tonny Ploug.
Han har oplevet mange af de samme problemer som soldaterne og fik for nylig selv afslag på at få bevilget en elektrisk mini-motocrossmotorcykel af Vordingborg Kommune, der ville have gjort det lettere for ham at komme rundt. Tonny Ploug håber derfor, at debatten om hjælpen til de sårede og amputerede soldater vil gavne andre.
»Jeg brugte den bedste tid af min ungdom på at søge om hjælp, og jeg skal stadig kæmpe for at få det det i dag. Det er en dårlig investering for kommunerne ikke at bevilge den bedst mulige hjælp. Med de rette hjælpemidler vil det være muligt for soldaterne og andre amputerede at få et ordentlig liv og passe et arbejde,« siger Tonny Ploug, der på grund af kroniske smerter i dag er på førtidspension.


|
|
![]() |
|
|
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
|
![]() |
|