Tip     Print     RSS     Del    

Skoler: Ud med konfirmanderne

Af  MORTEN VESTERGAARD

Offentliggjort 12.03.10  kl. 12:02 

Hvorfor skal morgenfriske skoleelever i et år starte med at gå hen i kirken, spørger en række nordsjællandske kommuner. De har startet et oprør mod konfirmationsforberedelse i skoletiden.

Historisk

Konfirmation

Konfirmation betyder bekræftelse og er en kirkelig handling, hvor de unge ved overgangen til voksenalderen bekræfter deres dåb.

Konfirmationen blev indført i Danmark af Christian VI i 1736.

Indtil 1909 blev man ved konfirmationen overhørt i Luthers katekismus, og elever, der ikke kunne svare for sig, dumpede.

Hovedpunkter

Flere steder i landet vil skoler have lov til at flytte præsterne uden for skoletiden.

Men folkekirken har brugfor skolen, lyder svaret.

Relaterede artikler

Flere danskere kommer i kirken

Bisper: Skole og konfirmation hører sammen

Folkekirken vil ind i gymnasierne

Se alle >>

Opinion

Ordet er dit: Skal konfirmationen ud af skolen?

Kronik: Præsternes dovenskab

Kronik: Den stilfærdige folkekirke

I flere hundrede år har danske skoleelever i et år af deres liv trasket fra skolen hen til den nærmeste kirke en gang om ugen for at lade præsten forberede dem til konfirmation.

Folkekirken har sat sig på en del af skoledagen, og sådan er det stadig på langt de fleste skoler. Men samtidig er kirkens plads i folkeskolen til debat flere steder i landet, hvor skolerne ønsker, at konfirmationsforberedelsen flyttes fra morgentimerne til midt på eftermiddagen, når skoledagen er forbi.

ORDET ER DIT: Skal konfirmationen ud af skolen

I bl.a. Furesø og Lyngby-Taarbæk kommuner er skolebestyrelser og præster indkaldt til mæglingsmøde på rådhuset, og i en række andre kommuner, bl.a. Køge og Rudersdal, har skolerne og præsterne de seneste år diskuteret emnet. Flere steder er man i første omgang blevet enige om et kompromis: Præsterne får kun lov at låne eleverne en del af skoleåret og holder i stedet hele dage med konfirmationsforberedelse.

Kamp om morgentimer

Umiddelbart er det en kamp om attraktive morgentimer i skolen, når eleverne stadig er friske og opsatte på at lære noget.

Samtidig er sagerne ifølge flere præster et udtryk for, at folkekirken ikke længere er ønsket i folkeskolen.

I Lyngby har skoler og præster diskuteret sagen i mere end et år uden at blive enige, og derfor har borgmester Søren P. Rasmussen (V) bedt parterne møde op på hans kontor i dag for at finde en løsning.

Formand: Levn fra gamle dage

På den ene side af bordet sidder bl.a. Anders Westergaard, der er formand for skolebestyrelsen på Fuglsanggårdsskolen i Lyngby.

»Konfirmation har ikke ret meget med skolen at gøre. Det er et levn fra gamle dage, og hvorfor skal kirken sidde på de bedste undervisningstimer på dagen,« spørger han.

Anders Westergaard understreger, at han sagtens kan forstå præsternes ønske, og at sagen for ham ikke handler om, at kirken ikke skal have en central plads i dansk kultur.

»Der stilles stadigt større krav til, hvad skolen skal lære børnene, og der er brug for hver eneste time, hvis de skal klare sig godt. Derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved, om eleverne skal gå til præst i skoletiden,« siger Anders Westergaard.

Urimeligt valg

På den anden side af borgmesterens bord i Lyngby vil præst Søren Hermansen fra Sorgenfri Kirke sidde.

Han har svært ved at forstå, hvorfor eleverne ikke kan blive ved med at komme i præstegården om morgenen.

»Det er ikke rimeligt at sætte børn i en situation, hvor de skal vælge mellem kirken og fritidsinteresser. Når der stadig er et stort flertal, der bliver konfirmeret, hvorfor skal kirken så skubbes endnu længere ud af skolen,« spørger Søren Hermansen.

Han peger på flere problemer med at afvikle konfirmationsforberelsen uden for skoletiden - blandt andet at præsterne får svært ved at nå deres andre arbejdsopgaver, eksempelvis begravelser, som ofte finder sted om eftermiddagen.

»Vi har jo hørt om, at skolerne gerne tager hensyn til religiøse mindretal og bl.a. giver elever fri under ramadanen. Det er helt fint, men hvorfor vil man ikke vise kristendommen samme respekt og fortsat sikre, at eleverne får kendskab til kristendommens rolle i samfundet, og hvad der foregår i folkekirken? Der er trods alt stadig mere end 80 pct. af danskerne, der er medlem af kirken,« siger Søren Hermansen.

Fortsættes...