Tip     Print     RSS     Del    

Udgifter til svage skal under kontrol

Af  CHARLOTTE BEDER|KATRINE ØGAARD JENSEN

Offentliggjort 15.03.10  kl. 22:54 

Mens udgifterne til specialundervisning og udsatte børn vokser, spares der på folkeskoler og ældre.

Folkeskoleelever og ældre har lidt under, at kommunernes udgifter til specialundervisning og udsatte børn er eksploderet de seneste år. Siden 2007 har kommunerne barberet op mod 2 pct. af beløbet til hver folkeskoleelev og ældre, mens der er brugt op til 18 pct. mere på hvert udsatte barn eller unge, viser en analyse fra kommunernes nyhedsbrev Momentum. Det får kommunernes formand, borgmester Erik Fabrin (V), til at advare om en skadelig gøgeungeeffekt:

»Det går ikke på den lange bane, at hjælpen til de svageste ender med at betyde nedslidte skoler og uhumske lokummer for den brede befolkning. Så mister vi opbakning til velfærdsstaten.«

Serviceniveau

For at undgå yderligere udhuling af den brede velfærd, når kommunerne de kommende år bliver underlagt nulvækst, skal udgifterne til specialområdet styres lige så stramt som andre udgifter, siger Erik Fabrin, der gerne ser serviceniveauet sænket:

»Barnets tarv er ikke altid det samme, som at barnet tilgodeses med de dyreste løsninger. En anbringelse i døgninstitution er den dyreste løsning, men måske er en billigere familiepleje bedre.«

Det får opbakning fra indenrigsminister Bertel Haarder (V):

»Hvis denne vækst ikke bremses, vil det kunne mærkes endnu mere på normalområderne de kommende år.«

Ikke verdensklasse

I Dansk Socialrådgiverforening frygter formand Bettina Post, at borgere med specielle behov vil få sværere ved at få støtte i fremtiden:

»Det vil handle om at gøre mindst muligt, mens man stadig holder sig inden for servicelovens rammer. Der bliver i hvert fald ikke tale om et socialt arbejde i verdensklasse.«