
Alt for få kan og vil undervise i matematik og naturfag på gymnasierne. Foto: Colourbox
Offentliggjort 16.03.10 kl. 10:17 - opdateret 17.03.10kl.09:11
Manglen på matematik- og fysiklærere i gymnasiet er meget værre end antaget.
Undersøgelsen "Gymnasielærer - udbud og efterspørgsel i udvalg fag nu og fremover - er lavet i et samarbejde mellem Rektorforeningen, GL, Danske Erhvervsskoler - Lederne samt Lederforeningen for VUC. Undervisningsministeriet og Danske Universiteter har bidraget med tal til at belyse lærermanglen.
I år får de danske gymnasier brug for over 100 nye matematiklærere til at erstatte dem, der går af. Men det er flere, end der uddannes i hele landet. Samtidig står erhvervslivet klar til at bejle til de samme kandidater.
Samme tendens gælder i de naturvidenskabelige fag, hvor antallet af nyuddannede ikke kan dække behovet - selv ikke, hvis alle fravælger det private erhvervsliv og tager en tørn ved tavlen.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som får Rektorforeningen til at slå alarm. For selv om lærermanglen i de naturvidenskabelige fag og matematik er velkendte, er problemet langt større end antaget.
"Konklusionen må på kort sigt være, at der er et akut behov for alternative løsninger. Og på lang sigt, at der både gøres noget for at få flere studerende ind i de naturvidenskabelige fag på universiteterne, og at der samtidig gøres en indsats for at få flere af de studerende til at fatte interesse for lærerjobbet. I hvert fald, hvis det fortsat er de kandidater, som skal undervise i gymnasieskolen. Det er ikke kun universiteternes anliggende – det er et fælles ansvar," konkluderer rapporten.
Formand Gorm Leschly fra Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, er enig.
”Udfordringen for gymnasierne er dobbelt. For det første har både gymnasierne og samfundet som helhed brug for, at flere studerende vælger et naturvidenskabeligt fag. For det andet skal vi have flere af de færdige kandidater til at se gymnasiet som den attraktive arbejdsplads, det er. Det er en fælles udfordring for regeringen og parterne i sektoren,” siger han.
På længere sigt håber Rektorforeningen, at flere unge kan påvirkes til at vælge de naturvidenskabelige fag og et job i gymnasiet. På kort sigt arbejder foreningen på at få civilingeniører, som er ramt af ledighed under krisen, ind og undervise i gymnasiet allerede næste år.
"Ingeniører underviser allerede nu i stor stil i de erhvervsgymnasiale uddannelser og flere steder også i det almene gymnasium. De er dygtige, og det er spændende med en stor alsidighed i lærersammensætningen” siger rektorformand Jens Boe Nielsen.
Tal fra universiteterne dokumenterer, at de unge hellere vil læse dansk og samfundsfag end matematik og fysik. I år udklækkes cirka 450 nye kandidater i samfundsfag, mens kun ca. 65 matematikere er klar til arbejdsmarkedet.
Undervisningsminister Tina Nedergaard har endnu ingen klare bud på, hvad der kan gøres ved problemet.
"Generelt arbejder vi i hele uddannelsessystemet på at gøre naturfag attraktive for børn og unge. Forudsætningen for senere valg af naturfag på universiteterne er, at interessen vækkes tidligt. Det er oplagt at se på mulighederne for at tiltrække for eksempel ingeniører til gymnasieskolen. Jeg vil nu kigge tallene grundigt igennem og forholde mig til mulige løsningsforslag," siger hun i en skriftlig kommentar til jp.dk.
DELTAG I DEBATTEN: Hvor skal matematik- og fysiklærerne komme fra?
Annonce:
Annonce:
Annonce: