Tip     Print     RSS     Del    

Danske landsbyer vokser sammen

Af  ANDREY KAZANKOV

Offentliggjort 15.04.10  kl. 14:52 

200 indbyggere. Så mange skal der ifølge FN til for at et bysamfund kan blive registreret som by.

Relaterede artikler

Fartbegrænsning i tre år på motorvej

Venstre lukker ned for EL i tog-sag

Læser: Skal al trafik virkelig over Fyn?

Se alle >>

Opinion

Ordet er dit: Skal vi lukke landsbyer i Danmark?

I løbet af 2009 har 17 forskellige landsbyer fået bystatus, viser en opgørelse af befolkningen, gennemført af Danmarks Statistik.

Seks af de 17 nye byer ligger i Vest- og Sydsjælland, tre af dem ligger på Fyn og lige så mange i Nordjylland. Der er kommet to nye byer i Nordsjælland, mens der er kommet én ny by i Sydjylland, Østjylland og Vestjylland.

Fra 110 til 342 indbyggere

Flere af byerne har lige sneget sig ind over den magiske 200-indbygger-grænse, men der også enkelte af dem, som har taget et næsten gigantisk spring.

Således bor der nu 266 mennesker i Kertinge i forhold til kun 148 for et år siden, og i Oksby er man gået fra 110 til hele 342 indbyggere. Men forklaringen heri er ret triviel.

”Der er så stor en vækst i Oksby, fordi flere sommerhusområder er blevet lagt sammen i én by,” fortæller Henning Christiansen, der er fuldmægtig ved Danmarks Statistik og har ansvaret for opgørelsen.

200 meter-reglen

Det skyldes instrukser fra FN, der siger, at hvis der er færre end 200 meter mellem bebyggelser, der tilhører til to byer eller landsbyer, skal de betragtes som kun én by eller landsby.

”Hvis der er 300 meter mellem to landsbyer, og der bliver bygget midt imellem dem, vokser de sammen til én by,” forklarer Henning Christiansen.

På samme måde er Hørsholm og Trørød nu officielt vokset sammen og er nu Danmarks 13. største by med 45.800 indbyggere.

Vis Nye byer i 2010 på et større kort

Arbejdskraften flytter til byerne

Hver tredje dansker bor nu i en by på mindst 50.000 indbyggere, og stadig færre danskere i landområderne: 13,2 procent i forhold til 13.4 procent for et år siden.

”Erhvervsstrukturen i Danmark har de seneste årtier bevæget sig mod en struktur med færre arbejdspladser inden for landbrug og fiskeri, ligesom også antallet af arbejdspladser i industrien er faldet. Samtidig er antallet af arbejdspladser i serviceerhvervene, som traditionelt er byerhverv, vokset kraftigt,” forklarer Jens Brendstrup, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Ifølge ham er det naturligt, at arbejdskraften har bevæget sig efter arbejdspladserne i byerne.