
Offentliggjort 08.06.10 kl. 12:04
Mor til sygt barn advarer mod regeringens loft over lønkompensation til forældre med handicappede børn.
Servicelovens § 42:
»Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der udgør 6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2004. «
"Det er uigennemtænkt."
Så klar lyder konklusionen fra Anne Mette Harbo fra Hasselager ved Århus, når hun bedømmer regeringens planer om at gennemføre et loft over, hvor meget forældre kan modtage i lønkompensation for at blive hjemme og passe deres handicappede eller syge børn.
Anne Mette Harbo er uddannet læge, men går hjemme på tabt arbejdsfortjenste med sin datter Sigrid på knap 4 år. Lille Sigrid har en immundefekt, der betyder, at hun på grund af smittefare ikke kan passes i institution ligesom andre børn. Sigrid blev alvorligt syg som spæd, og har været igennem et langt og krævende sygdomsforløb.
"Jeg får i dag 402.000 kr. om året i tabt arbejdsfortjeneste før skat. Med et loft på godt 19.000 kr. om måneden vil det betyde, at jeg skal gå 14.000 kr. ned i indtægt om måneden," fortæller Anne Mette Harbo til jp.dk.
Hun forudser, at familien på seks i givet fald vil blive nødt til at flytte fra hjemmet i Hasselager.
"Vi aner ikke, om Sigrid bliver rask om et par måneder, om et par år, eller i værste fald aldrig nogensinde.
Udmeldingerne om, at det kommende "loft" kun vil gælde nye ansøgere er uklart, og melder ikke noget om, hvordan jeg f.eks vil stå, hvis vi får grønt lys for at sluse Sigrid ind i børnehaven, og jeg genoptager min lægegerning.
Hvis Sigrid ikke kan klare de infektioner, der hører med til at gå i børnehave, og jeg igen må sætte karrieren på stand by, hvordan vil jeg da stå? Som ny eller gammel modtager af tabt arbejdsfortjeneste?"
Anne Mette Harbo har forståelse for, at samfundet ikke har uanede ressourcer og kan i princippet godt gå ind for et loft. Men det skal i givet fald være på 500-600.000 kr. om året, mener hun.
"Men forslaget er jo uigennemtænkt, fordi konsekvensen af at indføre "TA-loftet" vil formentligt være, at flere forældre bliver presset tilbage til arbejdsmarkedet, idet de færreste familiers økonomi kan bære en væsentlig lønnedgang. Dermed vil der blive behov for dyre døgninstitutionspladser, flere handicaphjælpere og aflastningsfamilier, og den forventede besparelse vil udeblive.
Og så er der naturligvis også de menneskelige omkostninger at tage i betragtning, når man pludselig bliver presset ud i at træffe beslutninger, man inderst inde ikke kan stå inde for," siger Anne Mette Harbo.
Onsdag vil Anne Mette Harbo og andre forældre til handicappede børn troppe op på Christiansborgs Slotsplads for at demonstrere imod regeringens og Dansk Folkepartis planer.
Men hun forventer ikke nogen talstærk opbakning. Heller ikke selv om godt 2.100 har meldt sig på facebookgruppen "Hvem skal passe vores handicappede og alvorligt syge børn???"
"Vi bliver nok ikke ret mange. For langt de fleste af os kan jo ikke forlade vores børn."
LÆS OGSÅ: Læserne: Der må være en grænse
LÆS OGSÅ: 1.350.060 kr. for at passe sit eget barn
LÆS OGSÅ: Kan man sætte pris på forældres omsorg?

Et flertal på Christiansborg afviser at bruge reformer eller skatteomlægninger til at rette økonomien op.
Så er der kun besparelser tilbage.
Men hvor skal der skæres?