Hisham Abou El Kheir (th.) fravalgte en skole i Kolding med mange tosprogede elever. Foto: Casper Dalhoff
Offentliggjort 16.07.10 kl. 23:30
Indvandrerforældre flytter deres børn til skoler med flest danske elever.
En ny tendens viser sig på skoleområdet.
Indvandrerfamilier flytter deres børn væk fra skoler med mange tosprogede elever og til steder, hvor de danske klassekammerater er i flertal.
Ifølge en opgørelse fra Kolding Kommune begynder 39 pct. af byens indvandrerbørn efter sommerferien i en skole uden for deres eget skoledistrikt. Det er tre gange så ofte som børn med dansk baggrund og en stigning fra sidste års 34 pct.
»Det er glædeligt, at det er lykkedes med en frivillig spredning af de tosprogede,« siger Koldings børne- og uddannelsesdirektør, Ib Hansen.
Modsætningen er Århus, hvor tosprogede elever, der klarer sig dårligt i en sprogtest, tvangsflyttes f.eks. fra Gellerupparken til byens dansk-dominerede velhaverområder.
I bl.a. Esbjerg, Odense, København og Aalborg genkendes tendensen med, at indvandrerforældre fravælger skoler med en høj andel af tosprogede.
»Måske er de ikke så forskellige fra alle andre, der også ønsker, at deres børn går på en god, blandet skole,« siger Klaus Majgaard, direktør for børn og unge-forvaltningen i Odense.
I Aalborg viser skoleindskrivningen på Tornhøjskolen, der har mange tosprogede elever, at kun halvdelen af distriktets potentielle børnehaveklasse-elever har valgt den lokale skole.
Flere peger på, at det hovedsageligt er børn fra ressourcestærke indvandrerfamilier, som spredes frivilligt. Dermed kan enkelte skoler blive yderligere marginaliserede, fordi de i forvejen har mistet de danske elever og nu også mister børnene fra de mest velfungerende indvandrerfamilier.
Ikram Sarwar (S), næstformand for integrations udvalget i København, siger:
»Ikke alle forældre har ressourcerne til at sætte sig ind i det frie skolevalg, og hvad der er bedst for børnenes uddannelse. Vi risikerer, at skolerne bare mister de ressourcestærke børn.«




Indenrigs- og Socialministeriet offentliggør hvert år en "ghettoliste" over boligområder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet.
Kriterierne for at komme på listen er:
