Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Den 46-årige krigsveteran Søren Deleuran glæder sig over, at han efter flere års kamp nu får bevilget førtidspension. Foto: Stine Larsen


Tip     Print     RSS     Del    

Krigsveteran: Slut med containermad

Af  ASGER WESTH|LARS NØRGAARD PEDERSEN

Offentliggjort 31.07.10  kl. 16:30 

Først fik han afslag, men nu får dansk krigsveteran alligevel førtidspension.

Søren Deleuran behøver fremover ikke at rode efter pølsehorn og pizzastykker i Statoil-tankens container på Søborg Hovedgade for at få noget at spise, når pengene ikke slår til.

Pensionsnævnet i Gentofte Kommune har givet den 46-årige krigsveteran og diabetiker tilsagn om en førtidspension med tilbagevirkende kraft fra februar i år. Det vil forbedre Søren Deleurans økonomi markant, da han i dag er på kontanthjælp.

- Jeg tror ikke, at jeg helt har forstået det endnu. Men det er en stor lettelse, at jeg ikke skal lede efter mad i containere mere. Og det er dejligt, at pensionen efter flere års kamp endelig er gået igennem, siger Søren Deleuran.

Morgenavisen Jyllands-Posten beskrev fornylig, hvordan pensionsnævnet tidligere i år gav Søren Deleuran afslag på at få førtidspension. På trods af flere læger og psykiateres anbefalinger af det modsatte. Afslaget kom oveni, at Gentofte Kommune i fjor fratog Søren Deleuran et tilskud på 1.500 kr. om måneden til medicin og særlig kost.

17 års mareridt

Som førtidspensionist får Søren Deleuran mulighed for både at få medicin- og boligtilskud, hvilket også vil forbedre hans økonomiske situation. Hans far, Per Deleuran, er også lettet over den nye afgørelse.

- Vi har været igennem 17 års mareridt, siden Søren kom hjem fra Kroatien. Det er en stor lettelse for os alle, at vi slipper for det åg, som det har været at kæmpe mod kommunen, siger Per Deleuran.

Han har sammen med sin hustru i årevis forsøgt at hjælpe sønnen, der lider af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) efter sin udsendelse som soldat. Næste skridt bliver at få anerkendt Søren Deleurans psykiske lidelser som en arbejdsskade i Arbejdsskadestyrelsen.

- Nu har vi klaret den første forhindring, siger Per Deleuran.

Fik hjælp af forening

Det er Livlinen under Hærens Konstabel- og Korporalforening, som har ført pensionssagen for Søren Deleuran og anket pensionsnævnets første afslag.

I onsdags fik Heine Stefansen fra Livlinen, der selv er krigsveteran og lider af PTSD, foretræde for pensionsnævnet, inden det revurderede Søren Deleurans sag.

- Det var et behageligt møde, hvor jeg fik lov til at begrunde, hvorfor vi mener, at Søren er berettiget til at få førtidspension. Og lov til at belyse, hvordan vi oplever Søren, som vi har et grundigt kendskab til, siger Heine Stefansen.

Ro til at arbejde med sig selv

Han glæder sig over sagens udfald.

- For Søren vil førtidspensionen betyde, at han slipper for en masse bekymringer og får tid og overskud til at arbejde med sig selv. Mange tror, at en førtidspension er lig med, at man aldrig skal arbejde mere. Sådan er det ikke for krigsveteraner med PTSD. De skal arbejde med sig selv, og det kræver mere, end folk tror. Det er et fuldtidsjob, siger Heine Stefansen.

Vicesocialdirektør i Gentofte Kommune, Thomas Bille, kan på grund af sin tavshedspligt ikke oplyse præcist, hvad der ligger til grund for pensionsnævnets nye afgørelse.

- Der er nogle relativt strenge regler i forhold til at bevilge førtidspension, og vi skal være sikre på, at en person åbenlyst har en varigt nedsat arbejdsevne. Generelt er det sådan, at når der fremkommer nye oplysninger i en sag, kan det betyde, at der er grundlag for at træffe en ny afgørelse, siger Thomas Bille.


Annonce







Tema: Hjem fra krigen
Indland

Sneen fyger vejene til på Bornholm

Sneplovene har hele dagen forsøgt at holde vejene på Bornholm åbne. Men klokken 18 sluttede rydningen. Læs artikel

Udland

Syriens oprørere kræver våben fra Vesten

Den syriske oprørshær sender appel til Vesten om våben. Imens mister civile livet i det uroplagede land. Læs artikel

Sport

OL-svømmer sover i trykkammer

Hver nat i over et år har OL-vinder sovet i to kilometers højde. Det eneste problem er tv'et. Læs artikel

Aarhus

Farlig mand flygtet fra psykiatrisk afdeling

En sindslidende mand, der betegnes som farlig, er sandsynligvis på vej mod Aarhus. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Genterapi giver blinde ny chance

Tre amerikanske kvinder, som blev født blinde, har fået forbedret syn med genterapi. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


  • Danmark er i krig.
  • Er vi klar til at tage imod soldaterne, når de kommer hjem?
  • Jyllands-Posten sætter fokus på de danske veteraner.
  • "Hjem fra krigen" vandt Cavlingsprisen 2010.

[Klik på portrætterne for at læse mere]
[Klik på portrætterne for at læse mere]
Veteran hev minister med i skoven
Hans Holm havde hjemmebanefordel, da der blev diskuteret veteranpolitik under åben himmel.
Sårede soldater får ballettræning
Christian Richardson mistede begge ben i Afghanistan. Nu får han hjælp af balletdansere.
Tv: Her får JP den fornemste pris
Til store klapsalver fik Lars Nørgaard Pedersen, Asger Westh og Stine Larsen overrakt Cavlingprisen.
Skrig og jubel: Her vinder JP Cavlingpris
Stine Larsen, Lars Nørgaard og Asger Westh vandt landets fineste journalistpris.
Vennerne besøgte dansk soldat i skoven
Hans Holm, der bor i skoven, fik besøg af sine gamle soldaterkammerater.
Dansk soldat bor i skoven
Hans Holm er en af de danske krigsveteraner, der bor i skoven.
Lægen tryller med arme og ben
Overlæge Finn Warburg bliver kaldt soldaternes troldmand.
Vågnede op uden fingre og ben
Martin Aaholm mistede begge ben og fem fingre i Afghanistan.
Jeg kunne ikke trække vejret selv
I 2009 blev Henrik Andersen alvorligt såret i Afghanistan.
Veteranerne
I et land med en fri og åben debat er meningerne om landets deltagelse i internationale militære operationer naturligt nok stærkt delte. Anderledes entydig er opbakningen til de kvinder og mænd, der melder sig til at deltage i disse operationer med ambitionen om at gøre en forskel.
Hvem har ansvaret for soldaternes behandling?
Danske krigsveteraner vil aflevere deres medaljer i protest.
Hvordan skal vi hjælpe hjemvendte soldater?
Har Danmark en særlig forpligtelse overfor hjemvendte soldater?
Afstemning
Skal det danske samfund gøre mere for at hjælpe soldater, der er blevet invalide efter udsendelse?
Ja, Danmark har en særlig forpligtelse overfor dem
89%
Nej, sårede soldater skal have samme vilkår som alle andre
10%
Ved ikke
1%
Stemmer i alt: 1873

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/