
Filip Jensen og Vagn Katborg får de tre store vindmøller tæt på deres huse. Foto: Ole Mortensen/Tilsted.Com
Offentliggjort 08.09.10 kl. 11:51
Kan man købe en klage tilbage, så man hurtigere får rejst nogle vindmøller? Det har godsejer Janus Skak Olufsen fra godset Quistrup ved Struer netop forsøgt, men uden held.
I princippet er alle borgere, som er naboer til vindmøller, omfattet af værditabsordningen. Det afgørende er, om der sker en værdiforringelse på mere end 1 pct. af ejendommens værdi.
Hvis ejendommen ligger mere end seks gange møllehøjden væk, skal der betales et gebyr på 4.000 kr. for at søge erstatning.
Efter at have indsendt en ansøgning om erstatning har vindmølleejeren og naboen fire uger til selv at komme frem til et beløb.
Derefter går sagen automatisk videre til en taksationsmyndighed, der afgør erstatningens størrelse.
Godsejeren fra Quistrup ved Struer forsøger med godt 600.000 kr. at købe utilfredse naboer til at trække en klage til Naturklagenævnet tilbage.
Naboerne kalder det usmageligt, og vindmøllebranchen siger, at lovgivningen lægger op til »handler i porten«.
Prisen for at slette underskriften på en klage til Naturklagenævnet: 15.000 kr.
Sådan lød tilbuddet til Filip og Hanne Jensen og flere andre af deres naboer fra godsejer og advokat Janus Skak Olufsen fra godset Quistrup ved Struer.
»Han forsøger at købe os til tavshed. Det er meget ubehageligt - og på så lavt et plan, at vi har svært ved at finde ord,« siger Filip Jensen.
Godsejeren har planlagt at opføre tre 134 m høje vindmøller, men er løbet ind i massiv modstand fra en lang række naboer, som bl.a. har klaget til Naturklagenævnet.
For at neutralisere modstanden og komme hurtigere i gang med de økonomisk attraktive vindmøller har godsejeren derfor lagt op til et forlig med de genstridige naboer med et tilbud på godt 600.000 kr. oven i, hvad han ellers var nødt til at betale naboerne i værditabsordningen.
I forliget tilbyder han ikke alene at forhøje det værditab, som taksationsmyndigheden allerede har fastlagt, med 50 pct., men vil også lægge 15.000 kr. på bordet til fire forskellige naboer, der slet ikke har krævet kompensation. Deriblandt Filip og Hanne Jensen.
Derudover tilbyder han over en kvart million kr. til en grundejerforening i Struers nybygger-kvarter, Kjeldinghøj, som heller ikke har krav på værditab, men hvor 14 husstande forgæves har forsøgt at opnå det og derfor har indbetalt et gebyr på 4.000 kr. hver.
Det vil godsejeren gerne betale og desuden 200.000 kr. til grundejerforeningen, hvis man vel at mærke trækker underskrifter og klage tilbage fra alle implicerede.
Men det vil naboerne ikke, og godsejer Janus Skak Olufsen siger, at »sagen nu må gå sin gang«.
»Mit formål med tilbuddet har været at komme på god fod med naboerne, men der skal to til en tango,« siger Janus Skak Olufsen.
Professor i offentlig ret, Claus Haagen Jensen fra Copenhagen Business School, siger, at godsejeren er i sin gode ret til at komme med et tilbud, som kan få naboerne til at opgive en klage.
»Man har jo lov til at give gaver. Han forsøger at købe sig til at komme hurtigt i gang og spiller, så vidt jeg kan høre, med åbne kort, hvor folk har muligheden for at sige ja eller nej,« siger Claus Haagen Jensen.
SF'eren Steen Gade, der er medlem af Folketingets miljøudvalg, mener, at godsejeren med sit tilbud overskrider nogle grænser.
»Det er ikke særligt sympatisk. Når folk først har klaget, så har de klaget - og så skal de ikke købes til at trække en klage tilbage. Det var noget andet, hvis man på forhånd havde lavet en økonomisk aftale med naboerne, hvor en af betingelserne f.eks. var, at man ikke senere skulle klage. Det ville være i orden,« siger Steen Gade.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce:
Annonce: