Tip     Print     RSS     Del    

Politikere: Nej til regler om livshjælp til for tidligt fødte

Af  TEA KROGH SØRENSEN|LISE B. HORNUNG

Offentliggjort 10.01.12  kl. 10:16 

Det skal være op til den enkelte læge at vurdere, om et for tidligt født barn skal have livreddende hjælp eller ej. Det mener et flertal af sundhedsordførerne.

Man kan ikke fastsætte en ugegrænse for, hvornår læger skal forsøge at redde et for tidligt født barn. Også selvom det kan betyde, at nogle børn født i 23. uge får behandling, mens andre må undvære. Sådan lyder det fra partiernes sundhedsordførere.

Hvert år fødes mere end 4.600 børn for tidligt – det vil sige mindst tre uger før forventet fødsel. Tallet har været stigende gennem flere årtier, det samme har overlevelsesraten.

De allermindste, som har overlevet med behandling, er født i uge 23. De har høj risiko for hjerneblødninger, spastiske lammelser, synsnedsættelser og høretab, men mange klarer sig forbløffende godt. Andre kæmper med deres handicap resten af livet.

Lægens opgave

I dag er det lægerne, der i hvert enkelt tilfælde og i fællesskab med forældrene afgør, om et ekstremt for tidligt født barn aktivt skal behandles i håb om overlevelse. I Holland blev det for nylig indført, at læger kun skal forsøge aktivt at redde børn født efter 24 fulde graviditetsuger. De danske politikere afviser en lignende model.

»Nogle gange kommer det frem, at vi i Danmark er dårlige til at redde for tidligt fødtes liv. Men jeg tror faktisk, at det skyldes, at vi har nogle dygtige læger, som også er i stand til at vurdere, om livet, som reddes, er leveværdigt,« siger Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører fra Socialdemokraterne.

Sundhedsordfører Benedikte Kjær (K) mener, at det er alt for usikkert at fastsætte en ugegrænse.

»Der er forskel på børn, og det er meget svært at vise præcist, hvornår barnet blev undfanget,« siger hun.

Nej til overlap

Alle ordførerne er enige om, at der ikke må eksistere et krydsfelt mellem fostre, som kvinden får fjernet ved provokeret abort og børn, som kan reddes.

»Det er vigtigt, at der ikke er overlap mellem senabortgrænsen og grænsen for, hvor små børn, man kan redde,« siger Camilla Hersom, sundhedsordfører for det Radikale Venstre.

Hun er som den eneste ordfører tilhænger af, at der indføres en nedre behandlingsgrænse.

»En grænse på f.eks. 24 uger kan vise sig at blive en støtte for forældrene og lægerne. For så hjælper man dem til at sige, at her er det bedre at lade naturen gå sin gang,« siger hun og understreger, at det er hendes personlige holdning.