Tip     Print     RSS     Del    

Fergo: Vielsen bliver i kirken

Af LAURITS NANSEN og MAJ MUNK

Offentliggjort 26.08.04 kl. 23:00

Selv om flere præster og biskopper ønsker at lade kommunerne overtage vielser af brudepar, afviser regeringen at pille ved reglerne.

Vil du have Jens Hansen, som hos dig står?

Hvem skal stille det spørgsmål i fremtiden? Præsten eller borgmesteren?

Endnu engang er kirkegulvet kridtet op til en ny strid om, hvem der skal vie brudepar. Ifølge en undersøgelse fra Kristeligt Dagblad ønsker hver anden af 158 adspurgte præster at flytte vielsesopgaven over til kommunerne. Et ønske, som biskopperne i Fyens og Århus Stifter, Kresten Drejergaard og Kjeld Holm hidtil har haft svært ved at overbevise kollegerne om.

»Et ægteskab består af to dele, en juridisk vielse og en religiøs velsignelse. Den juridiske del kan for min skyld godt foregå på rådhuset eller over email. Man smider ikke ægteskaber ud af kirken ved at indføre denne løsning. Tværtimod. Begrundelsen for at blive gift i kirken er, at man vil have sin kærlighed belyst af evangeliet. Det kan borgmesteren ikke,« siger den fynske biskop Kresten Drejergaard og tilføjer:

»Måske skulle vi biskopper tale sammen om, hvad vi mener, når vi siger ægteskab.«

Men hverken flertallet af biskopper eller regeringen er interesseret i at tale mere om den sag.

»Det er min klare opfattelse, at danskere er tilfredse med den nuværende ordning og finder det mest praktisk at blive velsignet og viet samme sted. Derfor er der ikke grund til at ændre på loven,« siger kirkeminister Tove Fergo (V).

Dårlig undersøgelse

Hun mener desuden, at undersøgelsen af præsterne ikke er repræsentativ, fordi kun 158 ud af ca. 2.100 præster er adspurgt.

»Samtidig tror jeg, at præsterne blot vil overlade vielser til kommunerne, fordi de frygter, at Folketinget vil tillade homoseksuelle vielser i kirken,« siger hun.

Det vil mange præster ifølge kirkeministeren for alt i verden undgå, og derfor foretrækker de, at vielsesritualet bliver adskilt fra folkekirken. Mere som en nødløsning end som et reelt ønske.

Heller ikke den konservative kirkeordfører Knud Erik Kirkegaard, vil ændre loven.

»Min holdning er krystalklar. Der er tradition for, at man kan få foretaget vielse i folkekirken i Danmark. Og ud fra en konservativ betragtning skal man ikke ændre på en velfungerende tradition,« siger han.

Regeringspartierne får tæt opbakning af størstedelen af biskopperne, herunder biskop i Roskilde Stift Jan Lindhardt. Han siger:

Farlig vej

»Jeg er overbevist om, at kirken ville miste en væsentlig berøringsflade, og jeg tror ikke, at ret mange danskere ville komme til kirken for at modtage en velsignelse efter den borgerlige vielse. Det gør man i katolske lande, hvor det har været sådan i flere hundrede år. Men det ville danskerne ikke gøre. Det ville desuden virke lidt besynderligt at afvise folk på et område, hvor de kommer strømmende til i tusindvis,« siger Jan Lindhardt med henvisning til, at ca. halvdelen af de godt 35.000 vielser i fjor fandt sted i folkekirken. Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor præster og biskopper er begyndt at røre på sig og forlange vielserne ud af folkekirken. Ifølge Hans Raun Iversen, der er lektor i systematisk teologi på Københavns Universitet, er den principielle debat om at adskille kirke og stat ikke ny.

»Men de seneste års debatter om bl.a. Tove Fergo og folkekirkens fællesfond har foranlediget nogle præster til at ønske nogle borgerlige opgaver adskilt fra kirken, f.eks. vielser. Samtidig går hele oppositionen for første gang ind for at nedsætte en kommission, som kan undersøge forholdet mellem kirke og stat til bunds. Det er nyt,« siger Hans Raun Iversen.

Kirken taber intet

Han vurderer, at kirken ikke vil få færre bryllupsgæster, hvis vielserne rykkes over i kommunerne.

»Der er intet belæg for den påstand. Der er en klar tendens i samfundet til, at kirken bruges til store fejringer. Hvis man f.eks. skal have en familiefest, mener mange i dag, at det skal foregå i ordentlige kirkelige rammer,« siger han.

Hans Raun Iversen drager sammenligning med udviklingen i konfirmationsritualet.

»For 100 år siden kunne man ikke få en læreplads, hvis man ikke var konfirmeret. Men i dag er den skik jo ikke gået tilbage, fordi reglerne er ændret,« siger han.

laurits.nansen@jp.dk

maj.munk@jp.dk