
Offentliggjort 31.10.02 kl. 22:30
Det bliver vejen op ad bakke for rigsadvokat Henning Fode, hvis han skal finde grundlag for at forbyde det yderligtgående muslimske parti Hibz-ut-Tahrir efter grundloven
- også efter dommen for rascisme mod talsmanden for partiet i Danmark.
Sådan vurderer en ekspert i menneskerettigheder, advokat Tyge Trier, København, udsigterne.
Talsmanden, Fadi Abdel Latif, blev onsdag idømt 60 dages betinget fængsel for at have medvirket til at uddele løbesedler med forhånelse og trusler mod jøder og for at gengive budskabet på internettet .
»Dommen er - som dommen over Dansk Folkepartis ungdom forleden - i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser under racismekonventionen,« siger Tyge Trier.
»Men den må betragtes som ganske hård, blandt andet fordi det er første gang, talsmanden er for retten, og fordi han bliver dømt som repræsentant for en politisk og religiøs forening og ikke kun som privatperson.«
Han mener dog ikke, at dommen, som er appelleret til landsretten, gør et forbud mod Hizb-ut-Tahrir i Danmark mere sandsynligt.
»I en politisk konflikt som den i Mellemøsten er der et særligt råderum for et frisprog, og for at der ryger nogle finker af panden, når de, der ytrer sig, har tætte forbindelser til regionen. Både israelere og palæstinensere i Danmark har kulturelle og familiemæssige bånd, som gør konflikten ekstra følsom for dem,« siger Tyge Trier.
Rigsadvokaten har meddelt, at han ikke vil indlede undersøgelsen af muligheden for at forbyde Hizb-ut-Tahrir i Danmark, før der foreligger en endelig dom.
I 1998 foretog rigsadvokaten en lignende undersøgelse af, om rockergrupperne Bandidos og Hells Angels kunne opløses i henhold til grundlovens paragraf 78. Han vurderede, at det ikke var muligt.
Paragraffen er tidligere taget i anvendelse i forbindelse med forbudet mod kommunistpartiet i 1941 og mod en homoseksuel selskabelig forening i 1920'erne.
»Det både er og skal være utrolig vanskeligt at fjerne en politisk forening, som denne. Udover fundamentale rettigheder som ytringsfrihed og beskyttelsen af minoriteter, vil det ramme ind i retten til frit at forsamles i foreninger. Også foreninger med medlemmer, der har tåbelige og usympatiske synspunkter, må accepteres. Det er et af demokratiets kendetegn, at vi kan klare pluralismen.« understreger advokaten.
Annonce:
Annonce:
Annonce: