Tip     Print     RSS     Del    

JP-baggrund: Hvide kitler til tjeneste

Af MICHAEL STENVEI og JESPER HØBERG

Offentliggjort 24.01.01  kl. 23:59 

Onsdag kunne Jyllands-Posten fortælle, at tobaksproducenten Philip Morris har betalt læger, som samtidig fungerede som videnskabelige rådgivere for regeringer og i EU. Lægerne var en del af et verdensomspændende netværk, som Philip Morris etablerede i slutningen af 1980'erne. Operationen blev døbt Project Whitecoat.

Set fra tobaksindustriens chefstole var 1980'erne kendetegnet af flere og flere historier i medierne om forskere, der i rapporter stemplede passiv rygning som sundhedsskadeligt.

Over hele verden ulmede en latent krig mellem rygerne og ikke-rygerne. En krig, som industrien mente på forhånd ville være tabt, hvis man ikke øjeblikkeligt satte gang i produktionen af ammunition til tobakslobbyen.

»Der må være forskere til rådighed, som kan angribe de undersøgelser, som modstandere af rygning henviser til for at få indført rygeforbud af sundhedsmæssige årsager,« hed det i en projektbeskrivelse fra 1988.

Operationen blev døbt Project Whitecoat - projekt hvid kittel.

Verdens største tobaksproducent, amerikanske Philip Morris, hyrede i al hemmelighed advokatfirmaet Covington & Burling til at administrere det ambitiøse projekt, der skulle overbevise videnskaben, politikere og folk i almindelighed om, at påstanden om sundhedsskadelige virkninger af passiv rygning var det rene nonsens.

Netværk af læger

Strategien var klar. Tobakskoncernen ville oprette et verdensomspændende netværk af læger, der skulle fremføre industriens synspunkter. De skulle briefe journalister og politikere,

deltage i forskerkonferencer, angribe tobakskritisk research og ikke mindst producere og offentliggøre egne rapporter, der kunne bruges af tobaksindustrien overfor tobakskritiske undersøgelsesresultater.

Efter et møde mellem Philip Morris og en række konkurrenter - herunder engelske British American Tobacco (B.A.T.), der er storaktionær i danske Skandinavisk Tobakskompagni, noterede en B.A.T.-medarbejder om projektet:

»Philip Morris forventer, at gruppen af forskere opererer inden for rammerne af PM-forskeres retningslinjer med henblik på at fastlægge den generelle kurs for forskningen, som så tilsyneladende "filtreres" af advokater for at fjerne følsomme områder.«

Med andre ord skulle Philip Morris egne forskere udstikke retningslinier for forskningsprojekterne, hvorefter de skulle gennemgås af advokater for at si upassende resultater fra.

Baggrunden for mødet med tobakskonkurrenterne var lommesmerter hos den amerikanske gigant.

Allerede et år efter projektstart kunne Philip Morris i 1988 præstere en stald på 81 læger fordelt over hele verden.

Koncernen kalkulerede med at spendere omkring 300.000 kroner per læge per år. Derudover skulle der bruges store summer på at arrangere konferencer og på at finansiere forskernes research. En konference kostede ifølge Philip Morris' egne tariffer 1,4 mio. kroner, finansiering af en forberedende undersøgelse 460.000 kroner, og finansiering af en større researchundersøgelse 4,6 mio. kroner. Samtidig kunne udgifterne til advokatfirmaet Covington & Burling løbe op i flere mio. kroner på blot en enkelt måned.

Jyllands-Posten har tidligere fortalt, hvordan B.A.T. i samarbejde med Skandinavisk Tobakskompagni i 1980'erne nøje udvalgte sig og støttede læger, hvis forskningsresultater faldt i tråd med tobaksindustriens interesser.

Dybe panderynker

Alligevel gav Philip Morris' fremgangsmåde anledning til dybe panderynker hos den engelske konkurrent:

»Eksterne advokaters massive medvirken på dette grundlæggende videnskabelige niveau er af tvivlsom karakter og vil, i hvert fald i Europa, skræmme en række forskere, der ellers ville være rede til at gå i en dialog med branchen. Dertil kommer, at den noget indirekte henvendelse indledningsvis kan forekomme mange forskere mindre ærlig,« hedder det i B.A.T.'s mødereferat.

Skandinavien blev sammen med England udpeget som nøgleområder for den amerikanske tobaksgigant. I Norden blev den svenske læge, Torbjörn Malmfors, engageret som regional koordinator.

Begejstrede advokater

Allerede i april 1987 kan en begejstret Covington & Burling-medarbejder berette følgende til Philip Morris:

»Det glæder mig at kunne meddele, at dr. Torbjörn Malmfors har indvilget i, på betingelse af Deres godkendelse efter et møde med ham, at etablere og bistå med at lede en videnskabelig konsulentgruppe vedrørende passiv rygning for de nordiske lande. Dr. Nancy Balter fra IAPAG, der har truffet dr. Malmfors, har fået et godt indtryk af ham. Efter at have gjort sig bekendt med store dele af litteraturen om passiv rygning har dr. Malmfors erklæret, at der efter hans opfattelse ikke er påvist nogen sundhedsrisiko. (...) Jeg vover at tro, at dr. Malmfors' beslutning er det gennembrud, vi har været på jagt efter i Norden.«

Torbjörn Malmfors kan i dag ikke fortælle hverken, hvilke læger der deltog i nordiske netværk, eller hvilket arbejde lægerne præcist fik penge for.

»Det var bare en del af min virksomhed. Det hører fortiden til, og jeg kan slet ikke huske noget om den tid,« er hans eneste kommentar til Jyllands-Posten.

Et beskidt spil

Med i den nordiske gruppe sad også blandt andre professor Odd G. Nilsen fra universitetet i Trondheim, Norge, og den svenske professor Ragnar Rylander, Gøteborg Universitet, Sverige.

Odd G. Nilsen ønsker for nuværende ikke at kommentere Jyllands-Postens oplysninger.

Ragnar Rylander fastholder, at hans arbejde altid har været objektivt, og at han ikke har talt industriens interesser. Han er dog klar over, at visse læger arbejdede på den måde.

»Det har jo været lidt et beskidt spil, det må man sige,« konstaterer han.

En anden forsker, som blev kontaktet af Philip Morris, er den svenske professor Bo Lambert. Han fortæller, at han blev mødt af "repræsentanter for tobaksindustrien", som ville have hans hjælp til at samle videnskabelig dokumentation, der talte imod påstanden om tobaksrygnings skadelige virkninger.

»Jeg svarede, at al den videnskabelige information, som jeg var bekendt med, talte for, at tobaksrygning var skadelig, og jeg ville ikke medvirke. Det blev aldrig til nogen diskussion om penge,« siger Bo Lambert.

En lang liste

Af de interne dokumenter om Project Whitecoat er der ikke noget, der tyder på, at der var danske læger tilknyttet Torbjörn Malmfors' nordiske gruppe.

Men listen over læger og videnskabsfolk, som var tilknyttet Philip Morris, var reelt længere.

Både den landskendte læge, Tage Voss, og den populære og nu afdøde Flemming Kissmeyer fra TV-udsendelserne Spørg Århus, figurerer i Philip Morris' arkiver som "konsulenter".

I 1988 skriver en Philip Morris-medarbejder om Kissmeyer:

»Skulle han indvilge i at blive konsulent i vores gruppe, ville han være klart den mest fremtrædende videnskabsmand, vi har samarbejdet med.«

Et år senere fremgår det tydeligt, at Philip Morris er af den opfattelse, at Kissmeyer står til rådighed for koncernen. Den norske forsker, Gro Nylander, havde ifølge et Philip Morris-dokument været særligt tobakskritisk i 1989 med udtalelser til norsk presse. Derfor mente koncernen, man måtte sende "nogen" ud til et af hendes foredrag for at »indsamle materiale«.

»Du kunne måske overveje at sende Dr. Kissmeyer fra Hen-Ry,« lyder anbefalingen fra en Philip Morris-medarbejder til en anden.

Senere på året diskuteres det i tobakskoncernen, hvordan man kan gå til modangreb på de formentlig negative meldinger, der vil komme ud af tre arrangementer, blandt andet to konferencer i Gentofte om indeklima, passiv rygning og hjertekarsygdomme.

Vanskeligere at tackle

»Jeg anbefaler, at vi satser på tre forskellige kontakter til arrangementerne for at undgå de tvivlsomme "fingeraftryk" (...) Det tredje arrangement c (om indeklima og sundhedsrisici) er vanskeligere at tackle. Hvad med nogle af vore internationale kontakter som f.eks. Jack Peterson? Eller, hvis vi beslutter at gå direkte til værks, Hen-Ry med lægerne Kissmeyer og Voss?,« hedder det i et internt brev mellem to Philip Morris-medarbejdere fra december 1988.

I august sidste år kunne Jyllands-Posten dokumentere, at Tage Voss i årevis var personligt på lønningslisten hos Philip Morris, som betalte den danske læge 14.000-28.000 kroner om måneden.

Philip Morris' læger etablerede i forbindelse med Project Whitecoat to forskersammenslutninger, der skulle fremstå som særligt specialiserede inden for indeklima - og tobaksrøgs indflydelse på et godt indeklima.

Uafhængige forskere

Sammenslutningerne fik navnene IAI og ARIA. I et internt brev fra 1991 hedder det:

»Det skal understreges, at de fleste optræder uafhængigt og opfattes som uafhængige af os. (...) IAI-medlemmer er mødtes med ministre og embedsmænd i adskillige lande. På disse møder er formålet at fortælle om passiv rygning og indeklima på en diskret og afdæmpet måde.«

Hvor stor en indflydelse lægerne har opnået, kan man kun gisne om. Onsdag kunne Jyllands-Posten fortælle, at Philip Morris angiveligt har haft EU- og regeringsrådgivere blandt sine konsulenter.

I et statuspapir fra 1. marts 1990 konkluderedes det desuden, at Project Whitecoat »fortsat fremstår som et betydningsfuldt, ja uundværligt redskab for branchen, når det gælder om at nå offentligheden, videnskaben og myndighederne.«

jesper.hoeberg@jp.dk
michael.stenvei@jp.dk