Steg lønningerne i Sydeuropa med 40-50 pct.?

Grækenland, Spanien og Italiens kæmpe, akkumulerede gæld er ikke landenes reelle problem, men blot symptomet på problemet. Kimen til deres økonomiske krise er nemlig, at landene er med i en valutaunion styret af tysk økonomi, og derfor har de mistet konkurrenceevnen.

Dette argument fremførte EU-parlamentsmedlem Morten Messerschmidt (DF) sidste torsdag i ”Debatten” på DR2, hvor temaet var ”Kan pagten redde Europa?” For at understrege sin pointe hev han tal ind i diskussionen.

»Lønningerne i Tyskland er fra ’99 og frem til nu steget 6 pct. Ved I, hvad de er steget med i Grækenland, Spanien og Italien? Mellem 40 til 50 pct. Hvis man med så forskellig lønudvikling, så forskellige stigninger i produktionsomkostningerne stadig er låst fast på samme valuta, kræver det altså ikke andet end børnehaveklassens regnemaskine at finde ud, at man taber ?«

Morgenavisen Jyllands-Posten har sendt EU-parlamentarikerens påstand igennem FaktaMeter og giver den stemplet ”overvejende sandt”, da Morten Messerschmidt taler om lønninger, men bruger tal, der dækker over mere end løn. Det trækker dog op på barometeret, at tallene er de rigtige at anvende i en debat om landes konkurrenceevne.

Mere end blot løn

Morten Messerschmidt angiver sin kilde som Jyske Bank, der har hentet tallene i en J.P. Morgan-artikel med en graf baseret på OECD-tal. Grafen udtrykker ganske rigtigt den udvikling, parlamentarikeren taler om – dog er Grækenland steget med 55 pct. Men grafen bygger på tal for de såkaldte enhedslønomkostninger i perioden 1999-2010. Dette begreb fortæller, hvad det koster i løn at producere en enhed, og dermed dækker tallene både over omkostningerne til løn og produktivitet.

Det bekræfter økonomiprofessorerne Michael Svarer og Torben M. Andersen, begge Aarhus Universitet.

»Det er ikke lønningerne, tallene viser. Grafen udtrykker lønnen divideret med, hvor meget der bliver produceret, og han udtaler sig kun om tælleren, altså lønnen,« konstaterer Michael Svarer.

Selv med Morten Messerschmidts tilføjelse om, at landene har »forskellige stigninger i produktionsomkostningerne« mener økonomerne stadig, at hans udsagn er for upræcist.

For at beskrive lønudviklingen i de sydeuropæiske lande skulle Morten Messerschmidt have brugt andre OECD-tal. Ifølge økonomerne er det oftest løntallene fra fremstillingssektoren, som bliver brugt. Lønudviklingen i denne sektor i perioden 1999-2010 tegner et andet billede end Morten Messerschmidts tal. Således er lønningerne i Tyskland steget 20 pct., mens de i Italien og Spanien er steget henholdsvis 30 og 43 pct. Grækenland indgår ikke i denne statistik.

Euro-spændetrøjen

Når det er sagt, skal Morten Messerschmidts udsagn også ses i debattens sammenhæng. Hans gennemgående pointe er, at euroen er blevet en spændetrøje for de sydeuropæiske lande, da de er låst fast af Tysklands økonomi. Det betyder, at landene mister konkurrenceevnen og dermed får ringere produktionsforhold, sværere ved at sælge varerne og oplever større arbejdsløshed, argumenterede han.

Og i forhold til et lands konkurrenceevne er Morten Messerschmidts tal for enhedslønomkostningerne faktisk bedre end udelukkende at se på lønningerne. Når f.eks. Spanien og Grækenland har haft større lønstigninger end Tyskland, er det meget dyrere for dem at producere en enhed, og da landene er bundet til samme valuta, euroen, stiller det de sydeuropæiske lande ringere, når de skal sælge varer til eksempelvis USA, fordi Tyskland kan sælge varerne billigere, konstaterer Michael Svarer.

Ikke til at misforstå

Nye udtræk fra OECD’s statistikker viser, at enhedslønomkostningerne i Italien og Spanien er steget 38 pct. i 1999-2010 og dermed mindre end Morten Messerschmidts angivne 40-50 pct., mens Tyskland og Grækenland er steget henholdsvis 5 og 47 pct. Ifølge tidligere overvismand Torben M. Andersen er størrelsesordenen i parlamentarikerens tal dog korrekte, da tallene på grund af OECD-justeringer kan variere afhængigt af, hvornår de er blevet trukket.

Morten Messerschmidt mener, at han bruger de helt relevante tal.

»Jeg kunne godt have sagt enhedslønomkostninger, men jeg kan ikke se, at man kan misforstå, hvad jeg siger. Slet ikke hvis man ser citatet i sin sammenhæng,« siger parlamentarikeren.

del

print

email

RSS

del