Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På jp.dk, epn.dk, spn.dk, kpn.dk, fpn.dk og guide.dk benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
Joachim B. Olsen ramte plet
Debatten om fattigdom og om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, er nu nået til børnene.
Liberal Alliances Joachim B. Olsen, der kickstartede fattigdomsdebatten, sagde i fredags til Ekstra Bladet, at han har en vis forståelse for, at overførselsindkomsten er relativt høj, fordi der er børn indblandet i regnestykket, og fordi de skal have en god opvækst.
Han mener dog, at børnene ender som taberne, hvis forældrene bliver på kontanthjælp.
»Børn af forældre, der har været på overførselsindkomst i lang tid, har selv en større chance for at ende på overførselsindkomst,« sagde Joachim B. Olsen til Ekstra Bladet.
Årgang '66 ... frem til 1989
Det er tidligere blevet påvist, at en negativ social arv har betydning for børns uddannelsesniveau. Men kan forældre også give overførselsindkomsten videre i en social arv?
Morgenavisen Jyllands-Posten har sendt Joachim B. Olsens påstand igennem FaktaMeter og giver det stemplet ”Sandt”.
Den seneste undersøgelse, der direkte undersøger sammenhængen mellem forældre og børns brug af overførselsindkomster, ligger godt nok næsten 20 år tilbage i regi af Socialkommissionen.
I ”Forløbsanalyser af de unge i 1980'erne” så kommissionen på 1966-årgangens træk på overførselssystemet frem til, at årgangen blev 23 år i 1989. Tallene blev sammenholdt med, hvorvidt forældrene var i arbejde eller på overførselsindkomst i 1981.
Konklusionen lød, at børn fra familier, der var afhængige af overførselsindkomster, også selv kom til at trække mere på systemet.
F.eks. fik børn af faglærte arbejdere på overførselsindkomst i gennemsnit overførselsindkomster i 11 måneder frem til 23-årsalderen. Gennemsnittet var til sammenligning knap syv måneder i de selvforsørgende familier.
Som mulige forklaringer angav man, at familierne er dårligere i stand til at hjælpe børnene, og at der i disse familier er en større accept af overførselsindkomster som forsørgelsesgrundlag.
Konklusionerne holder
Selv om der ikke siden er lavet en tilsvarende undersøgelse af den direkte sammenhæng mellem forældre og børns brug af overførselsindkomster, vurderer forskere fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), AKF (Anvendt KommunalForskning) og økonomiprofessor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, at konklusionerne fortsat holder. Talrige studier om negativ social arv viser en indirekte sammenhæng: Hvis f.eks. forældrene ikke har en uddannelse, vil det ofte også gælde børnene. Og uden uddannelse er der en større risiko for at blive arbejdsløs og ende på overførselsindkomst.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også for nylig påvist en sammenhæng mellem en såkaldt svag hjemmebaggrund og risikoen for at ende på passiv forsørgelse. Den svage hjemmebaggrund består af flere faktorer, bl.a. om forældrene er på overførselsindkomst.
Partifælles bog
I citatet til Ekstra Bladet siger Joachim B. Olsen, at det handler om forældre, der er ”lang tid” på overførselsindkomst. Og ifølge Jørgen Søndergaard, direktør for SFI, spiller det da også en rolle for sammenhængen, at forældrene ikke blot er kortvarigt på offentlig forsørgelse.
Joachim B. Olsen udpeger partifællen Ole Birk Olesens bog ”Taberfabrikken” fra 2007 som kilde til sin udtalelse. I bogen refereres bl.a. til Socialkommissionens resultater fra 1992.
»Børn imiterer deres forældre. Derfor er dette en ekstremt vigtig debat,« siger Joachim B. Olsen.
Løgne, kovendinger og overdrivelser i dansk politik