Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På jp.dk, epn.dk, spn.dk, kpn.dk, fpn.dk og guide.dk benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
Betaler Danmark for andres EU-rabatter?
Danmark har kørt det store skyts i stilling op til næste års forhandlinger om EU-budgettet for 2014-2020 med krav om også at få en rabat på 1 mia. kr. om året, hvis fem andre lande fortsætter med at få nedslag på kontingentet. Danmark betaler i dag ca. 19 mia. kr. (2,6 mia. euro) om året til EU.
Andre lande - Storbritannien, Sverige, Holland, Østrig og Tyskland - har forhandlet sig til årlige milliardrabatter.
Inden for det seneste års tid er utilfredsheden med den tilstand begyndt at ulme på Christiansborg, og den forrige regering gjorde det til sin politik, at enten skal rabatterne væk, eller også skal Danmark også kompenseres.
Samme tilgang har den nye regering, der i det første halvår af 2012 har formandskabet i EU og i den periode sidder for bordenden i budgetdiskussionerne, der dog først forventes at munde ud i en vedtagelse sidst på året.
Europaminister Nicolai Wammen (S) gav den 30. november i Deadline på DR2 udtryk for sin utilfredshed med, at velstående lande, som vi normalt sammenligner os med, får en rabat.
»Når vi sammenligner med England, Sverige og Holland, betaler de 3 kr. til fællesskabet, hver gang vi betaler 4 kr. Det synes jeg ikke er solidarisk,« sagde Nicolai Wammen.
Morgenavisen Jyllands-Posten har sendt europaministerens påstand igennem FaktaMeter og giver den stemplet ”sandt”, selv om billedet er et andet, hvis man også ser på, hvor meget landene får den anden vej i EU-støtte.
Ministerens særlige rådgiver, Thomas Juul-Dam, oplyser, at udtalelsen baserer sig på det såkaldte bruttobidrag pr. indbygger i 2010.
Ifølge beregninger fra Folketingets EU-oplysning koster EU-medlemskabet 3.448 kr. pr. dansker, mens briterne slipper med 1.880 kr. pr. næse.
Svenskerne og hollænderne betaler henholdsvis 2.500 kr. og 2.829 kr. Samlet set er det under 75 pct. af det danske bidrag, og udsagnet om de 3 og 4 kr. er således korrekt.
Brutto og netto
Det er de øvrige lande, der betaler for rabatordningerne, og en anden udregning viser, at Danmarks bidrag er 1,2 mia. kr. større, end hvis ingen havde fået rabatter.
Nicolai Wammens udtalelse og ovenstående beregninger beskæftiger sig imidlertid kun med, hvor meget Danmark betaler til EU - uden at tage i betragtning, hvor meget vi får retur i form af f.eks. landbrugsstøtte, forskningsmidler og støtte til regional udvikling.
Det såkaldte nettobidrag - forskellen mellem hvor meget vi giver til EU, og hvor meget vi får igen - angives som en andel af BNI (bruttonationalindkomsten) for at kunne sammenligne mellem lande. Og her ser billedet anderledes ud. Nettobidraget fra både Storbritannien, Sverige, Holland og Tyskland er større end det danske på 0,26 pct. af BNI.
Af ”rabatlandene” har kun Østrig et lavere nettobidrag.
Et samlet billede
Forskere og professionelle, der beskæftiger sig med EU, hæfter sig ofte ved nettotallet, fordi det giver mulighed for at tegne et samlet og sammenligneligt billede af, hvor meget landet får ud af at være med i EU.
Omvendt udtrykker bruttotallet udgiften for statskassen, som ikke direkte mærker støtten fra Bruxelles, da pengene går direkte til f.eks. landmændene.
Selv om EU-ekspert Peter Nedergaard, Københavns Universitet, peger på nettotallet som det mest relevante, vil han dog gerne nuancere billedet:
Siden 2000, da Danmark senest fik flere midler fra Bruxelles, end man bidrog med, har nettobidraget været stigende. Alt tyder på, at kommissionens forslag om ændringer af rabatsystemet ikke kommer igennem, og hvis Danmark ikke får en rabat, vil nettobidraget fortsætte den opadgående tendens. Det forstærkes af de ventede reformer af landbrugsstøtten, der betyder, at danske landmænd kan forvente en faldende støtte. Danmarks krav om rabat gælder først for perioden 2014-2020, og til den tid kan vores nettobidrag meget vel være højere end ”rabatlandenes”, pointerer Peter Nedergaard.
Ordfører: Vi har ikke råd
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nicolai Wammen, men Socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel, afviser, at regeringen burde fokusere på netto- frem for bruttobidraget.
»Vi bliver nødt til at se på, hvor mange penge vi skal have op af statskassen. Vores bekymring er, at vi ikke har råd til at kaste flere penge ind i systemet end de lande, som vi normalt sammenligner os med,« siger Jens Joel.
Løgne, kovendinger og overdrivelser i dansk politik