Offentliggjort 04.09.07 kl. 09:13
575.000 danskere slipper for at betale mellemskat, når grænsen for mellemskat hæves til topskattegrænsen på 365.000 kr.
De konservative glæder sig over at være kommet 575.000 danskere til undsætning, som ikke længere skal betale mellemskat. Til gengæld skal slagteriarbejdere, folkeskolelærere, håndværkere og bankdirektører blive ved med at betale topskat.
I regeringens oprindelige skatteudspil lød forslaget, at antallet af topskatteydere skulle tilbage til niveauet i 2001, da VK-regeringen tog over. Målet er nu, at antallet af topskatteydere ikke skal stige yderligere. Alene fra 2003 til i dag, er antallet af topskatteydere steget 40.000 personer.
Det skyldes ikke mindst, at det går godt i Danmark, og at flere tjener mere. Derfor skal den nye kombinerede grænse for mellem- og topskat rykkes i takt med, at danskerne tjener flere penge.
»Når vi lægger låg over antallet af topskatteydere betyder det også, at vi stopper den trafik, hvor flere og flere helt almindelige lønmodtagere er kommet til at betale topskat. Fremover vil antallet af topskatteydere ikke kunne stige,« siger den konservative leder Bendt Bendtsen.
Men hverken den borgerlige tænketank Cepos eller de radikale og Ny Alliance imponerede over regeringens indsats for at sænke skatten på den sidst tjente krone og dermed øge arbejdsudbuddet.
De radikale kritiserer også regeringens reelle vilje til at omlægge skatten fra skat på arbejde til skat på forbrug af miljø og klima. Regeringen vil trods skattestoppet igen lade udvalgte energiafgifter stige i takt med priserne, men det er langt fra nok til at ændre miljøadfæren, mener den radikale leder Margrethe Vestager.
»Der var ikke så meget som tilløb til at øge den grønne profil. Vi kan konstatere, at blokpolitikken virker som roundup på alle grønne tanker,« siger Margrethe Vestager.
Aftaleteksten dokumenterer da også, at ambitionerne om at øge arbejdsudbuddet ved at sænke skatten på arbejde er sænket i forhold til den skattepakke, som regeringen oprindeligt spillede ud med. Her blev topskattegrænsen hævet med 15.000 kr., så 140.000 danskere havde udsigt til at slippe for topskat. Det vurderes sammen med øget beskæftigelsesfradrag at give en effekt på arbejdsudbuddet, så 10.000 flere ville være i arbejde.
Ifølge aftaleteksten forventer regeringen nu, at skatteaftalen vil få 7.300 flere i arbejde.
Omfanget af skattelettelserne er nogenlunde på niveau med den oprindelige skattepakke, men den store ændring er, at Dansk Folkeparti er kommet igennem med en lettelse af personfradraget på 1.000 kr. for alle skatteydere - folk i beskæftigelse såvel som folk på overførselsindkomst. Det koster 1,75 mia. kr.
»Sammenligner man arbejdsudbudseffekterne i regeringens forslag med det, som man har indgået forlig om, indeholder forliget ikke samme positive effekt på arbejdsudbuddet, som der oprindeligt var lagt op til. Man veksler så at sige en højere topskattegrænse og del af beskæftigelsesfradraget til en lidt højere grænse for betaling af mellemskat og et højere bundfradrag. Da et højere bundfradrag ikke har nogen effekt på arbejdsudbuddet - det gives som bekendt til alle, er der ingen tvivl om, at det nuværende forslag indeholder mindre value-for-money, hvad angår arbejdsudbud,« siger chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian.
Annonce:
RSS
Del
