Asmaa Abdol-Hamid - overvejede selv, om 11. september-terroren i virkeligheden blev arrangeret af jøder. Foto: AP/John McConnico
Offentliggjort 27.10.07 kl. 18:28
Enhedslistens omstridte folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid satte spørgsmålstegn ved officielle 9/11-forklaringer. Nu tager hun afstand fra konspirationerne.
Asmaa Abdol-Hamid overvejede som 19-årig, om det var jøder, der stod bag angrebene på World Trade Center i 2001. Men nu tager hun afstand fra sådanne konspirationsteorier. De skiller mere, end de samler, lyder det nu fra Enhedslistens folketingskandidat.
- Der er teorier om, at jøder skulle stå bag 11. september. Det påvirker de unge mennesker. Jeg kan huske, da jeg selv begyndte at tænke over konspirationsteorierne som 19-årig i 2001 og satte spørgsmålstegn ved, hvordan jøder kunne blive evakueret. Men man må tage afstand fra teorierne, ellers begynder man at sætte skel op mellem de etniske og religiøse grupper, siger Asmaa Abdol-Hamid til Ritzau.
Et nyt netværk af danskere har viet en stor del af deres fritid til at støtte teorierne om, at angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 blev planlagt og udført af den amerikanske regering for at retfærdiggøre krigen mod terror. Medlemmerne af netværket betegner sig "9/11-skeptikere".
Ritzau

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
