Tip     Print     RSS     Del    

Valeur: Asmaa før stormen

Af Erik Valeur, journalist, dobbelt Cavlingpris-vinder og mediekommentator

Offentliggjort 28.10.07  kl. 17:16 

Enhedslistens omstridte kandidat er usynlig på partiets egen hjemmeside. Men det er et spørgsmål om tid, hvornår medierne kaster sig frådende over hende, mener jp.dk's mediekommentator.

Et opslag på Enhedslistens hjemmeside i valgkampens første dage sætter venstrefløjs-partiets Asmaa-syndrom i selvafslørende fokus.

Kvinden, der har opskræmt de borgerlige partier med sit tørklæde og manglende håndtryk, er ikke nem at få øje på.

På forsidens 10 punkter over ”grunde til at stemme på Enhedslisten” er udlændingeproblematikken overhovedet ikke nævnt, selv om den vel har været det største debatemne i en hvilken som helst forsamling af enhedslistefolk i alle partiets leveår.

Heller ikke under linket ”Det mener vi”, er der mere om emnet, og først under ”Kandidater” støder man på Asmaa Abdol-Hamid, der dog heller ikke nævner udlændingeproblematikken.

Det ligner grangiveligt et indre maskinsammenbrud – i stik modstrid med alt det, Enhedslisten normalt står for – at man melder ærligt ud, tager tyren ved hornene, ikke fører sine omgivelser bag lyset, osv. Nu virker det, som om man i lige høj grad frygter sine egne Asmaa-modstandere, vælgerne derude i slot og vrå (nok mest det sidste) og endelig de store medier, der allerede har vist, at de villigt vil lægge avisspalter og sendeminutter til en god gang Asmaa-harakiri fra det selvdestruktionstruede parti.

Kakkelovnen vidt åben

Nervøsiteten er forståelig.

For egentlig er det utroligt, at man kan slippe afsted med en persondæmonisering som den, Claus Hjort Frederiksen fyrede af mod Abdol-Hamid forleden – ja, ikke alene slippe afsted med den, men også få den råbt ud over tagene fra Politikens forside under overskriften: ’Venstre spiller Asmaa-kortet’ (26.10.).

Ja, det gjorde Venstre – men i høj grad med Politikens hjælp, selv om avisen lod det camouflere som simpelt referat: Asmaa forskrækker folk, Asmaa vil ikke følge Grundloven, Asmaa mener, at ”religion skal invadere det offentlige rum”, osv.

Da Enhedslisten forleden advarede mod en ”hetz” og lod advarslen sende ud over Ritzau (24.10.), blev det sandt for dyden ikke slået ret stort op. Og det var et sort tegn. Den danske nationalkakkelovn står simpelt hen vidtåben for både partiet og Asmaa.

De kryptiske meldinger

Det interessante er, at partiet næppe heller får hjælp til at dæmme op for en hetz – mod deres ganske farlige, Thorning-støttende seks mandater – fra de to medier, der ellers normalt skulle være lydhøre for den såkaldt røde blok i valgkampen.

Information har for længst opfordret Asmaa til at stå af ræset, og selv om Politiken-redaktør Tøger Seidenfaden på lederplads dumpede alle formastelige Asmaa-kritikere som rene tørklæde-xenofober, så glemte redaktøren behændigt at nævne de fire-fem andre væsentlige grunde til, at Enhedslisten gamle kernevælgere nu bisser mod vest, mindst i retning af SF. Nemlig de kryptiske udmeldinger på ældgamle venstrefløjsholdninger.

Og selvfølgelig er det torskedumt at opstille en kandidat, der præsterer at tøve ved spørgsmål om homoseksualitet og dødsstraf (sidstnævnte f.eks. i Politiken 20.4.), uanset om hun siden ved nærmere eftertanke fremmumler noget andet. Tøver man blot én gang ved et sådant kardinalemne – det svarer til at spørge Frank Aaen om CIA støttede kuppet i Chile eller ej – så kan det naturligvis aldrig rettes op. Tvivlen vil for altid hænge ved. Og så er det, at også tørklædet pludselig får en talibansk aura, der får selv frigjorte kvinder og kvindelige enhedslistevælgere til at associere til tilstande, de troede for længst var lagt bag dem.

Fut over feltet

Langt inde på redaktionerne ligger den holdning nu og simrer – også hos de kvinder, der ellers ville stikke en kæp i hjulet på et angreb på en ung, talentfuld kvinde som det, Hjort Frederiksen lige leverede.

Endnu har medierne ikke kastet sig frådende over hende, men det kommer, så såre nogen vinker med en lillefinger, eller en redaktionschef mangler lidt fut over feltet.

Enhedslisten dukker sig i stilheden før stormen.