Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener først og fremmest, at utilfredse skoleelever, bør rette deres skyts mod kommunerne. Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto
Offentliggjort 07.11.07 kl. 08:28
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er villig til at drøfte ændringer af undervisningmiljøloven, men advarer mod øget centralisering.
At mange danske skoler er hårdt mærkede af tidens tand, og er Bertel Haarder ikke i tvivl om.
"Jeg har lige været besøg på Parkskolen i Taastrup, hvor elevrådsformanden foreviste mig toiletforholdene. Det var en meget ubehagelig oplevelse. På en af dørene var der var smurt uhumskheder," fortæller undervisningsministeren, som derfor har stor forståelse for de elevprotester, som tirsdag var præget af.
"Men det er altså på de hjemlige rådhuspladser, at de bør demonstrere, og ikke på Christiansborg Slotsplads, for folkeskolen er en kommunal opgave. Hvis de ønsker, at staten skal overtage skolerne fra kommunerne, skal de sige det åbent," lyder Bertel Haarders kommentar til folkeskolelevernes kritik af undervisningsmiljøloven.
Undervisningsministeren er dog åben over for ændringer af undervisningsmiljøloven, på betingelse af at det kommunale ansvar for folkeskolerne ikke afskaffes.
"I dag er det klokkeklart: Det er et kommunalt ansvar, hvis der er uhumske toiletter eller forældede undervisningsmaterialer og geografikort. Hvis vi gør det til et delt ansvar, får vi mere centralisme og flere regler, og så skal skolerne skrive endnu flere rapporter om, hvor mange nye bøger de har købt. Og det er netop den form for rapportering, som de klager over. Men hvis Kommunernes Landsforening ikke ser noget problem i at ændre loven, så ser jeg heller ikke noget problem," siger Bertel Haarder.
Danske Skoleelever har foreslået at indføre en klassekvotient på 22, men det er Bertel Haarder ikke umiddelbart tilhænger af.
"Det er nemt at opfylde, hvis bare man koster tilstrækkeligt rundt med eleverne, så nummer 23, 24 og 25 bliver sendt hen på naboskolen. Men det er skidt for det frie skolevalg og også for den enkelte skoles frihed til at variere mellem store og små hold. Så det er en rigtig dårlig idé, som igen fører til centralisme og stivhed. Men jeg vil ikke blande mig i det. Det ville være at umyndiggøre kommunerne," siger undervisningsministeren.
I stedet for regler, mener Bertel Haarder, at man bør forsøge at skabe større ansvarsfølelse.
"Det kunne måske være bedre, hvis ministeriet opsamler god praksis til inspiration. F.eks. er der skoler, som lader eleverne få del i de penge, der spares, hvis der er mindre hærværk og svineri på skolen. Det kan være en måde, hvorpå man skaber større ansvarsfølelse," foreslår han.
Annonce: