Meget er blevet sagt i løbet af valgkampen. F.eks. mener Pia Kjærsgaard, at Naser Khader tror, at han kan gå på vandet. Foto: Stine Larsen
Offentliggjort 12.11.07 kl. 16:14 - opdateret 13.11.07kl.16:20
Valgkampen har været præget af bogstavleg, Ny Alliance og beskyldninger om spionage og sort arbejde. Her er et udpluk af valgkampens bedste citater.
"Jeg kan ikke bevise, at jeg aldrig har gjort noget, når jeg ikke har gjort det."
Henrik Sass Larsen (S) til beskyldningerne om, at han skulle have spioneret for Venstre ved valget i 2005
"Det virker, som om SR vil sælge deres egen mor for at få os med."
Naser Khader (NA) om Socialdemokratiet og de radikale, der imødekommer Ny Alliances krav på asylområdet.
"De sorte BMW 'er interesserer os ikke. De fleste af mine fætre kører allerede rundt i BMW 'er."
Naser Khader (NA) om Socialdemokratiets tilbud om en ministerbil til Khader
"Der er sjældent hørt så underlige argumenter i verdenshistorien, når Anders Fogh Rasmussen efterlyser et bredt samarbejde. Det kan godt virke lidt syret, hvis man har opholdt sig på Christiansborg i en årrække."
Villy Søvndal (SF)
"Jeg bryder mig ikke om udenlandske ord, men han laver overkill. Han tror, han kan gå på vandet, og det bryder jeg mig ikke om i politik."
Pia Kjærsgaard (DF) til Ritzau om Naser Khader
"Det virker som januarudsalg i oktober."
Anders Fogh Rasmussen (V) om Helle Thorning-Schmidts tilbud om en ministerpost til Naser Khader (NA)
"Det er "science-fiction-økonomi", når de konservative lover bedre velfærd og samtidig giver skattelettelser."
Helle Thorning-Schmidt (S).
"Jeg vil gerne have, at Henrik Qvortrup beviser, at jeg har haft håndværkere til at udføre sort arbejde. Hvordan kan man lave sådan en historie på forsiden baseret på en anonym kilde? Det er ham og Se og Hør, der har et problem."
Naser Khader (NA) om Se og Hørs beskyldninger om, at han har fået udført sort arbejde
"Vores kandidater har så meget politisk erfaring, at de godt er klar over, at Rom ikke blev bygget på en dag."
Villy Søvndal (SF) TV2 Politik om, at 95 pct. af SF's folketingskandidater erklærer sig enige i, at ejerboliger skal kunne beskattes hårdere.
"Vi er fundamentalt uenige i Dansk Folkepartis tolkning af kristne, danske værdier. Dansk Folkeparti vil lukke os for verden. Vi vil åbenhed og imødekommenhed. Vores næste bor også syd for Kruså."
Bodil Kornbek (KD) som svar på et læserspørgsmål på jp.dk om det kristne i at lægge Pia Kjærsgaard (DF) for had
"Dansk Folkeparti puster sig gang på gang op, og det kan de godt pakke ned. Drop fornærmetheden og rollen som selvbestaltet skolelærer med løftet pegefinger over det Det Konservative Folkeparti."
Pia Christmas-Møller (K) om at Søren Espersens (DF) opfordring til Bendt Bendtsen (K) om at sætte transportminister Jakob Axel Nielsen på plads, efter hans udtalelse om at en flertalsmulighed med de radikale og Ny Alliance vil være en "drømmesituation"
"Der er jo nogle, som mener, at alle, som ikke er frikadelle-danskere, skal sendes ud af landet. Men det er vi forberedte på, og det er så netop Enhedslistens opgave at vise, at vi er forskellige fra dem."
Frank Aaen (EL)
"Vi kan ikke gøre en landsdel til et skatteparadis, og det er helt urealistisk at sætte skatten ned til 40 pct. på Fyn. Det vil skabe ubalance i Danmark, hvis man gjorde Fyn til det nye Monaco, og jeg tror nok, at der ville være en folkevandring til Fyn. Vi skal jo ikke affolke Sjælland og Jylland."
Gitte Seeberg (NA) om partifællen Lars Kolinds forslag om forsøg med 40 pct. skat på Fyn
"Khader tror hverken på den danske regering, forsvaret eller soldaterne, men alene på sin gode ven Guldbrandsen, der lavede filmen og nu laver en film om ham selv. Mon ikke han efterhånden skulle udvise mere kritisk sans i forhold til sine venner end til regeringen, Forsvaret og soldaterne."
Per Stig Møller (K) til Ritzau om Naser Khaders krav om en undersøgelse af påstandene i Guldbrandsens film "Den Hemmelige Krig" om det danske engagement i Afghanistan
"Vi stoler på, hvad folk siger - det er faktisk en af grundstenene i vores tillidsreform".
Margrethe Vestager (R) om sin brug af udsagnet fra en sosu-hjælper om at hjemmehjælpere skal bruge tid på at registrere, hvorvidt de ældre bruger skælshampoo. Et udsagn, som viste sig ikke helt at stemme
"Kan vi undgå at komme i regering, så vil jeg gå efter det."
Naser Khader (NA) til Ritzau

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
