Tip     Print     RSS     Del    

Thorning havde ret i asyldebat

Af ORLA BORG

Offentliggjort 12.11.07 kl. 22:28

Heftig disput mellem Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt om, hvorvidt afviste asylansøgere i Finland må arbejde.

Lige siden udskrivelsen af valget har afviste asylsøgere været et hovedtema. Men politikerne har tilsyneladende ikke benyttet de tre uger til at undersøge, om det, de påstår, er korrekt, når de taler om asylansøgere og deres forhold i de lande, vi sammenligner os med.

I alle tilfælde havde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, ikke helt styr på reglerne i Finland, som ellers er blevet et omdrejningspunkt i debatten om, hvorvidt afviste asylansøgere skal have lov at arbejde.

Emnet er væsentligt, fordi regeringen siger, at Danmark vil blive en magnet for flygtninge, fordi vi vil være det eneste land, der tillader afviste asylansøgere at arbejde, hvis Socialdemokratiets og de radikales forslag om noget sådant bliver gennemført. Socialdemokratiet afviser og siger, at afviste asylansøgere i Finland har ret til at arbejde.

Ordvekslingen

Følgende ordveksling udspillede sig under partilederrunden på DR1 søndag aften.

Anders Fogh Rasmussen: »Der er ingen af de lande, vi normalt sammenligner os med, hvor afviste asylansøgere har adgang til at arbejde«.

Helle Thorning-Schmidt: »Anders, i al respekt, du taler mod bedre vidende. Du ved godt, at man i Finland har et system, hvor man kan bo og arbejde uden for centrene.«

Fogh: »Den dér med Finland holder heller ikke. Også i Finland er det sådan, at afviste asylansøgere har ikke adgang til at arbejde. Du bliver nødt til at anerkende, Helle, at det er sådan, det er.«

Thorning: »Nej, sådan er det ikke.«

Ja, de må arbejde

Faktum er, at Helle Thorning-Schmidt har ret: Afviste asylsøgere i Finland må godt arbejde.

Reglerne er således:

Hvis en asylansøger får afslag på asyl i Finland, skal han forlade landet. Hvis han ikke kan udsendes af landet - f. eks. hvis en afvist irakisk asylansøger ikke kan sendes hjem til Irak på grund af urolighederne i landet - kan han få tildelt en midlertidig opholdstilladelse.

En sådan har Finland siden 2004 givet til omkring 600 afviste asylansøgere, de fleste fra Irak, Afghanistan og Somalia. Betingelsen er, at når forholdene i disse personers hjemlande er blevet forbedret, så skal de forlade Finland.

Dog ikke det første år

Fogh har dog ret så langt, at de afviste asylansøgere ikke må arbejde det første år, efter at de har fået afvisningen. Men derefter må de. Og den finske regering arbejder med planer om at fjerne et-års reglen, oplyser leder af Asylafdelingen i det finske Utlänningsverket, Akse Repo:

»Regeringen vil gerne give afviste asylansøgere lov til at arbejde, så snart de har fået afslaget, og det kan konstateres, at de ikke kan udsendes. Årsagen er den, at mange af asylansøgerne har arbejde i forvejen, for de må også gerne arbejde, mens de venter på, at deres asylansøgning bliver afgjort.«

Når diskussionen om de finske tilstande er blevet så intens mellem Fogh og Thorning, skyldes det de to politikeres vidt forskellige opfattelse af, hvad der vil ske, hvis de afviste irakiske asylansøgere i Danmark får lov til at arbejde.

Der vil ikke ske noget, mener S og R, som forestiller sig at kunne indkapsle en sådan regel til kun at gælde for de omkring 750 afviste asylansøgere, der opholder sig i Danmark lige nu.

VK og Dansk Folkeparti mener derimod, at Danmark med en åbning til at arbejde for afviste asylansøgere vil blive så attraktivt for flygtninge fra hele verden, at flygtningestrømmen til Danmark vil vokse dramatisk.

Ingen finsk magnet

I Finland mener Aske Repo fra Utlänningsverket ikke at kunne konstatere nogen magneteffekt på baggrund af arbejdsmulighederne. Han henviser til, at asylansøgertallet er faldet fra 4.000 i fjor til foreløbig 1.500 i år.

I Sverige derimod er antallet af især irakiske flygtninge vokset drastisk; der ventes op mod 38.000 i år. Det skyldes især, at Sverige - i modsætning til Danmark - giver asyl til personer, der generelt er flygtet fra krig og interne stridigheder i hjemlandet. Det ophørte Danmark med at gøre i 2003, da den såkaldt "de facto" ordning blev afskaffet.

Danmark giver i dag kun asyl til personer, der er personligt forfulgte på grund af race, religion, etnicitet i henhold til FN's flygtningekonvention.