Offentliggjort 14.11.07 kl. 06:26
Efter alle ligtalerne lever VKO fortsat. Men Fogh ved godt, at der skal ændringer til, og det indretter han nu sin strategi efter.
Med 94 mandater mod 81 til oppositionen vandt de borgerlige partier en klar valgsejr i går. VK-regeringen kan gå ind i sin tredje periode med et borgerligt forspring i ryggen, der er lige så stort som ved sidste valg.
Dette er i sig selv en triumf for statsminister Anders Fogh Rasmussen. Derudover kan han glæde sig over, at han er den første Venstre-statsminister, der får en tredje regeringsperiode. Samtidig fastholder Venstre for tredje valg i træk sin position som landets største parti.
På den baggrund kan Fogh nok leve med, at regeringsansvaret har slidt noget på Venstre, der som det eneste inden for VKO-samarbejdet er gået tilbage. Dansk Folkeparti udbyggede sin stærke parlamentariske position med et mandat mere. De konservative holdt stillingen, hvilket vil sige, at Ny Alliance ikke har gjort indhug hos dem, sådan som der en overgang var tegn til.
Afgørende for Fogh er det samtidig, at VKO beholder sit flertal. Ganske vist kun med støtte fra et enkelt mandat på Færøerne, som tilfalder Sambandspartiet, der er Venstres søsterparti. Så snævert dette flertal end er, giver det Fogh væsentligt større spillerum, end hvis han var udleveret til Ny Alliances nåde og barmhjertighed.
Dette spillerum vil han bruge til at gennemføre en dobbelt strategi: Han vil søge at inddrage Ny Alliance mest muligt og er villig til at betale med nogle indrømmelser til partiet. Men han har muligheden for at sige fra, hvis Ny Alliance, der kun opnåede beskedne fem mandater, ikke holder deres krav inden for acceptable rammer.
Allerede på valgaftenen anslog Fogh denne dobbelte strategi.
Han sagde fra over for Ny Alliances krav om, at han skulle gå af og gennemføre en dronningerunde – altså åbne forhandlinger om en ny regering. Fogh agter at blive siddende som statsminister med de 90 mandater i ryggen.
Helt så direkte sagde han det ganske vist ikke under partilederrunden i går aftes. Men det skyldtes alene, at han ville være helt sikker på, at de 90 mandater var i hus – herunder det færøiske. Nu ser det ud til at være afklaret.
Ny Alliances Naser Khader så denne realitet i øjnene under partilederrunden. Han fastholdt ønsket om en dronningerunde, men erkendte, at Fogh så ud til at have mandaterne til at ignorere det.
Men Fogh anslog også den anden side af sin strategi i forhold til Ny Alliance: Han erklærede, at han ville inddrage de partier, der peger på VK-regeringen, i arbejdet med at udforme det politiske grundlag for den kommende VK-regering.
Statsministeren lod det stå åbent, hvad han helt præcist mente med at ”inddrage” andre partier. Han forestiller sig formentlig ikke, at de deltager på lige fod med Venstre og de konservative i udformningen af regeringsgrundlaget.
Snarere går han efter, at VK-regeringen på centrale punkter vil afprøve, hvad den kan få Dansk Folkeparti og Ny Alliance med på, inden regeringsgrundlaget endeligt udformes. Lykkes det at komme til enighed de fire partier imellem, vil det skabe væsentligt større parlamentarisk stabilitet, end hvis alt skal forhandles fra sag til sag.
I disse forhandlinger er Fogh villig til at give indrømmelser til Ny Alliance (og selvfølgelig også til Dansk Folkeparti). Det bliver nok ikke så meget i udlændingepolitikken, herunder asylansøgerne, at disse indrømmelser til Ny Alliance falder. Her kan Fogh nemlig ikke gå særlig langt uden at få problemer med sine egne meldinger under valgkampen og med Dansk Folkeparti.
Derimod kan der komme til at ske noget på skatteområdet. Skattestoppet bliver der ikke ændret ved. Man skal heller ikke forvente samlede skattelettelser i en situation, hvor der er fare for overophedning af økonomien. Men man kan godt tænke sig en skatteomlægning, hvor miljøafgifter sættes i vejret for at lette indkomstskatten.
Formentlig skydes det lidt ud i fremtiden, fordi regeringen jo netop har indgået en skatteaftale med Dansk Folkeparti. Men Fogh vil nok søge at få Pia Kjærsgaard med på, at regeringsgrundlaget giver Naser Khader udsigt til senere skatteomlægninger.
Når der skal forhandles konkret om skat og andre ting, vil Fogh også prøve at få andre partier med, så der skabes brede flertal.
Det skyldes ikke bare, at 90 mandater er det spinklest tænkelige parlamentariske grundlag. Fogh gør det også, fordi han ved, at der er borgerlige vælgergrupper, som lægger stor vægt på bredere flertal. Det var disse vælgergrupper, som var ved at vælte VKO-flertallet, da de i protest løb over til Ny Alliance.
Samtidig har Fogh interesse i, at en bred kreds af partier tager på sig at gennemføre den oprydning efter valgkampens velfærdsorgie, som er nødvendig. Der skal mere styr på de offentlige udgifter, hvilket blandt andet kræver reformer af det offentlige system og en vilje til at stå fast på en realistisk lønpolitik over for de offentligt ansatte.
Men stadig væk: Det fortsatte VKO-flertal giver ham hele tiden muligheden for at sige fra, hvis han synes, at kravene fra andre partier bliver for brogede.
Hvor meget oppositionen vil være med til, får vise sig. Foreløbig skal den sunde sig over valgresultatet.
Villy Søvndal og SF skal først feste igennem over en meget vellykket valgkamp og et forrygende godt resultat. Omvendt skal både Socialdemokratiet og de radikale forarbejde nogle smertelige nederlag.
Et nederlag var det for Socialdemokratiet, at det ikke nåede over niveauet fra katastrofevalget i 2005.
Man kan ikke påstå, at partiet eller dets formand Helle Thorning-Schmidt førte en dårlig valgkamp. Thorning kæmpede bravt og formåede undervejs at få samlet oppositionen. Men den deprimerende kendsgerning for Socialdemokratiet er, at dets vælgergrundlag mere permanent er skrumpet ind. Det hænger fast på et niveau, der ligger 10 procentpoints under niveauet i 1990’erne.
SF er løbet med en del af dets offentligt ansatte vælgere, VKO er løbet med mange af arbejderne.
Efter alle ligtalerne lever VKO fortsat. Men Fogh ved godt, at der skal ændringer til, og det indretter han nu sin strategi efter.
Han kan gøre det med et betydeligt rygstød. Tirsdagen valg bekræftede, at tidens Danmark er borgerligt.
Annonce:
RSS
Del
