Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Tip     Print     RSS     Del    

Alliance mellem Thorning og Pia K.

Af  DORTE IPSEN BODDUM|ANNE METTE SVANE|KRISTIAN KLARSKOV

Offentliggjort 23.11.07  kl. 23:08 

Det forpestede forhold mellem S og DF er nu afløst af hulemøder mellem partiets magtfulde ledere, der vil indgå en alliance for at skaffe milliarder af lønkroner til de offentligt ansatte.

Mødet mellem Kjærsgaard og Thorning er det første på tomandshånd, siden Kjærsgaard inviterede den nyvalgte S-formand på frokost i 2005 under stor mediebevågenhed. Fotocollage: JP

En historisk alliance mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er ved at tage form. Pia Kjærsgaard var i går inviteret til et fortroligt møde på S-formand Helle Thorning-Schmidts kontor, og her har de to magtfulde partiledere besluttet at indgå en alliance for at presse regeringen i sagen om højere løn til de offentligt ansatte. Allerede i næste uge indledes forhandlingerne om kvalitetsreformen, hvor partierne stiller som et centralt krav, at der afsættes en lønpulje på fem mia. kr.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har haft et særdeles anstrengt og forpestet forhold, siden daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) under Folketingets åbningsdebat i 1999 dømte Dansk Folkeparti ude af det stuerene selskab.

»Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer, stuerene bliver I aldrig, set med mine øjne,« sagde Nyrup.

Pia K. i de røde haller

Nu er Pia Kjærsgaard for alvor lukket ind i de røde haller efter møder i denne uge med Thorning og LO's nye formand, Harald Børsting. Den uhellige alliance har til formål at omsætte paroler og valgløfter til et kontant løft for velfærdens kernetropper.

»Det er ikke mig, der har ændret mig. Det har de, og det er jeg kun glad for. Og velkommen til virkeligheden,« siger Pia Kjærsgaard.

Første møde

Mødet mellem Kjærsgaard og Thorning er det første på tomandshånd, siden Kjærsgaard inviterede den nyvalgte S-formand på frokost i 2005 under stor mediebevågenhed. De har begge planer om flere hulemøder for at koordinere samarbejdet.

»Jeg regner i hvert fald ikke med, at det er det sidste møde, vi har holdt,« siger Thorning, der har store forhåbninger til alliancen med Dansk Folkeparti.

»Den skal bruges til at give de offentligt ansatte mere i løn. Vi er begge klar over, at der er en gruppe i den offentlige sektor, hvor der er rekrutteringsproblemer, og hvor vi er nødt til at gøre noget ekstra i forhold til lønningerne,« påpeger Thorning.

Målet er en alliance

Også Pia Kjærsgaard erklærer, at målet er en alliance med Thorning.

»Ja. Jeg tror på, at Socialdemokratiet gerne vil indgå i dette arbejde med kvalitetsreformen, og jeg vil i hvert fald gøre mit til, at det lykkes. Vi kender hinanden fra mange sammenhænge, men det er kun sundt og godt lige at sætte sig ned og diskutere nogle ting igennem,« siger Pia Kjærsgaard.

Men regeringsrokaden tegner ikke lys i forhold til et bredt samarbejde om kvalitetsreformen, der skal forhandles af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) og velfærdsminister Karen Jespersen (V), mener Thorning:

»Det er to ministre, der har været meget optaget af at dyrke konfrontationen i særdeleshed med socialdemokraterne. Det er ikke samarbejde, der står skrevet over de to ministres virke. Men det skal komme an på en prøve, og vi vil gerne medvirke.«

Finansminister Lars Løkke Rasmussen vil ikke kommentere alliancen mellem S og DF. Regeringens standpunkt er klart: Løn er et overenskomstanliggende, fastslår han.


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Per Clausen
09.02.12 16:20
Ødelæggelsen af efterlønnen blev begrundet med, at raske mennesker ikke skal kunne gå på... Læs mere
Af Thomas Banke
08.02.12 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor tilhænger af at vi... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Oberst: Råddenskaben begynder i Folketinget

Af PETER ERNSTVED RASMUSSEN

Indland: Panserobersten og forfatteren Lars R. Møller har fået nok af klapjagten på tidligere hærchef Poul Kiærskou. Læs artikel Kommenter artikel

Københavns politikere blåstempler fri hash

Politik: Stort flertal af Københavns politikere kræver, at hash skal legaliseres. Læs artikel

Elbæk vil styrke den rytmiske musik

Rytmisk musik: Kulturministeren vil støtte den rytmiske musik med 79 millioner kroner over de næsten fire år. Læs artikel

Forsvarsminister finder militærforfatteren

Politik: Hærchef anklages i notat for have løjet om antallet af irakiske fanger. Nu er notatets forfatter fundet. Læs artikel

Fangesag medfører krav om Irak-undersøgelse

Politik: Hvad vidste forsvarets top om fangeantallet i Irak? Bredt flertal forlanger hurtig undersøgelse af krigen. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Thomas Banke
08.02.12, 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor... Læs mere
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/